Hydra (slægt): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: nl:Zoetwaterpoliepen
m Flertydig WL: celle ved brug af AWB
Linje 19: Linje 19:
| udbredelseskort_tekst =
| udbredelseskort_tekst =
}}
}}
En '''hydra''' er en stillestående [[ferskvand]]s[[nældecelledyr|polyp]]. Den er mellem 1 og 20 mm lang og [[cylinder|cylindrisk]] og består kun af 2-3 [[celle]]lag. I den ene ende har den en fodskive, som den holder sig fast med, i den anden ende sidder [[mund]]en (som også fungerer som [[anus]]) og [[tentakel|tentaklerne]]. Føden består mest af små [[krebsdyr]] og [[insekt]][[larve]]r, og byttedyret lammes af de nældeceller, der oftest sidder i tentaklerne.
En '''hydra''' er en stillestående [[ferskvand]]s[[nældecelledyr|polyp]]. Den er mellem 1 og 20 mm lang og [[cylinder|cylindrisk]] og består kun af 2-3 [[celle (biologi)|celle]]lag. I den ene ende har den en fodskive, som den holder sig fast med, i den anden ende sidder [[mund]]en (som også fungerer som [[anus]]) og [[tentakel|tentaklerne]]. Føden består mest af små [[krebsdyr]] og [[insekt]][[larve]]r, og byttedyret lammes af de nældeceller, der oftest sidder i tentaklerne.


Formering foregår ved [[knopskydning]] og er altså [[ukønnet formering|ukønnet]]. Hydraer betragtes som [[hermafrodit]]er.
Formering foregår ved [[knopskydning]] og er altså [[ukønnet formering|ukønnet]]. Hydraer betragtes som [[hermafrodit]]er.

Versionen fra 11. apr. 2010, 23:00

Hydra
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Cnidaria (Nældecelledyr eller Polypdyr)
Klasse Hydrozoa
Orden Hydroida
Familie Hydridae
Slægt ''Hydra''

Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

En hydra er en stillestående ferskvandspolyp. Den er mellem 1 og 20 mm lang og cylindrisk og består kun af 2-3 cellelag. I den ene ende har den en fodskive, som den holder sig fast med, i den anden ende sidder munden (som også fungerer som anus) og tentaklerne. Føden består mest af små krebsdyr og insektlarver, og byttedyret lammes af de nældeceller, der oftest sidder i tentaklerne.

Formering foregår ved knopskydning og er altså ukønnet. Hydraer betragtes som hermafroditer.

En hydra har ikke noget blodkredsløb, men benytter sig af diffusion. Dyrets nervesystem er mere et nervenet, og der er ingen hjerne.