Forskel mellem versioner af "George Foreman"

Spring til navigation Spring til søgning
41 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
m (Sætter i FD + antager at personen er levende fordi personen er i en:Living people.; kosmetiske ændringer)
Efter 27 sejre i træk, hvoraf kun 3 gik tiden ud, fik Foreman chancen for sin første professionelle titel, da han [[10. maj]] 1971 blev matchet mod argentineren Gregorio Manuel Peralta i en kamp om det Nord-amerikanske mesterskab (NABF). Peralta var en af de få boksere, der tidligere havde gået tiden ud mod Foreman, og havde året forinden været den eneste bokser, der havde været i stand til at presse Foremann i en kamp. Peralta havde 96 kampe med kun 6 nederlag, og var således ganske rutineret for den kun 20-årige Foreman. Foreman vandt dog igen over Peralta, der blev stoppet i 10. omgang efter at have leveret en modig indsats mod Foreman.
 
Foreman boksede herefter en række kampe mod mindre stærke boksere, som alle blev slået ud. Han have opnået en rekordliste som ubesejret i 37 kampe med 34 knockouts, da han den [[22. januar]] [[1973]] blev matchet mod daværende verdensmester [[Joe Frazier]] om verdensmesterskabet i sværvægt. Frazier var selv ubesejret med stribevis af knockouts (29-0, 25 KO), havde vundet guld ved OL i [[Tokyo]], og havde tidligere besejret Muhammad Ali i ”århundredes match”. Interessen for kampen var stor, og et publikum på 36.000 tilskuere var på pladserne, da Foreman entrede ringen mod Frazier på nationalstadionet i [[Kingston (Jamaica)|Kingston]], [[Jamaica]]. Frazier var før kampen storfavorit med odds 3-1 på en sejr til Frazier, og de fleste vurderede, at Foreman var for primitiv en bokser til for alvor at volde Frazier problemer.
 
Kampen mellem Foreman og Frazier står fortsat som en af de legendariske sværvægtskampe. Foreman chokerede verden ved ikke alene at besejre Joe Frazier, men ved fuldstændig at knuse Frazier. Frazier blev sendt i gulvet 6 gange, inden kamplederen stoppede kampen efter det tredje knockdown i 2. omgang. Kampens status som ikon i sværvægtsklassen blev ikke mindre af den amerikanske TV-kommentator Howard Cosell’s gentagne udbrud under reportagen: ”Down goes Frazier!”.
Første officielle kamp efter nederlaget til Ali blev afviklet knap halvandet år senere, da Foreman den [[24. januar]] [[1976]] mødte Ron Lyle i en kamp om det ledige NABF-mesterskab. Hverken Foreman eller Lyle bekymrede sig om parader, og begge boksere var i gulvet 2 gange hver, inden Foreman i 5. omgang fik stoppet Lyle. Kampen blev af boksetidsskriftet [[Ring Magazine]] kåret som årets kamp i 1976. Foreman mødte herefter Frazier i en returkamp, og viste noget af sin gamle klasse, da han stoppede Frazier i 5. omgang. Foreman blev igen kåret som Årets Bokser af The Ring for sine præstationer i 1976.
 
Foreman jagtede en returkamp mod Ali, men havde ikke held med at få returkampen. I stedet mødte han et par boksere uden de store resultater, inden han den [[17. marts]] [[1977]] mødte Jimmy Young i [[San Juan, Puerto Rico|San Juan]], [[Puerto Rico]]. Jimmy Young havde året inden bokset 15 omgange mod Ali i en kamp, som mange mente Young havde vundet på trods af, at Young havde brugt mere tid på at løbe væk fra Ali end at bokse, men Foreman var på trods heraf massiv favorit til at besejre Young. Young viste mere mod end i kampen mod Ali, og Foreman led sit kun andet nederlag i karrieren, da han tabte på point efter 12 hårde omgange, hvor Foreman havde været nede i sidste omgang. Kampen blev af Ring Magazine kåret som årets kamp i 1977.
 
Efter kampen kollapsede Foreman i omklædningsrummet, og han fik efter eget udsagn en ”religiøs oplevelse”, der medførte, at Foreman opgav boksekarrieren. Han blev i stedet stærkt religiøs, blev ordineret præst, og startede sin egen menighed, ”The Church of Lord Jesus Christ”, i Texas.
18.612

redigeringer

Navigationsmenu