Vulkansk aske

Aske-sky fra Mt Cleveland, en stratovulkan i Alaska

Askepartikler, den såkaldte «Rockland ash», forstørret rundt 70 gange

Vulkansk aske består af små sten og mineraler med en kornstørrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkanåbning. Asken bliver dannet under eksplosiv vulkansk aktivitet, hvor magma og sten i fast form, der findes omkring krateret, pulveriseres til ler og sand. Røgsøjlen, som ofte er synlig over en vulkan, består primært af aske og damp. De finkornede partikler kan danne skyer, der kan drive over lange afstande. Samlebetegnelsen for al slags materiale, der slynges ud af en vulkan, er tefra.

Dersom flydende magma blir slynget ud under tryk, størkner partiklerne som regel i luften, og bliver til vulkansk glas. Tefra-partikler på størrelse med grus bliver ofte kaldt sinder.

Udbrud af store mængder aske vil danne en askekegle. Et lag bestående af vulkansk aske har en tendens til at binde sammen, således at der dannes en bjergart som kaldes tuf.

Egenskaber

Vulkansk aske

I modsæetning til aske som dannes af brændene træ eller andet brændbart materiale, er vulkansk aske hård og abrasiv. Den er ikke vandopløselig, og leder elektricitet, specielt når den er våd. Under et omfattende askefald, virker himmelen ofte diset eller gulagtig, og lyset kan næsten forsvinde. En askesky som nærmer sig, kan ved første øjekast se ud til at være en almindelig sky – lyn og torden er ofte til stede og luften bærer ofte præg af svovl.

Farer

Vulkansk aske er ikke giftig, men inhalering af den kan medføre problemer for folk med nedsat luftvejsfunktion, som f.eks astma og lignende. Den abrasive (slibende)e konsistens kan forårsage irritationn og kløe i øjnene. Folk som bruger kontaktlinser, bør bruge briller dersom de kommer ud i en situation med vulkansk aske. I tillæg kan kombinationen af vulkansk aske og fugtighed i lungerne, danne et stof beslægtet med flydende cement. Folk i et område med vulkansk aske bør også tage forholdsregler for at filtrere den indåndede luft med en fugtig klud eller en ansigtsmaske.

Den meste dødbringende effekt af vulkansk aske kommer fra pyroklastiske strømme. Disse opstår når et vulkanudbrud skaber et skred af varm aske, gasser og sten, som strømmer i høj hastighed ned over vulkanens sider. I 1902 blev byen St. Pierre på Martinique ødelagt af en pyroklastisk strøm, som dræbte over 29 000 mennesker.

Vulkansk aske fra vulkanen Halemaumau Crater på Hawaii

Vulkansk aske og flytrafik

Tefra eller vulkansk aske har en tendens til at klæbe sig fast på varm metal og kan derfor være farlig for fly og helikoptre som flyver nær eller gennem askeskyer. Der findes mange dokumenterede tilfælder af skader på jetfly der har fløjet gennem et askefyldt område. Motorer har en tendens til at stoppe, og der kan opstå problemer i brændstof- og vandsystemer ombord. Efter et vulkanudbrud i Galunggung i Indonesien i 1982, fløj et Boeing 747 fly gennem en askesky, som stoppede alle 4 motorer. Flyet sank fra 11 000 meter til bare 3 500 meter, før besætningen fik motorerne igang igen.

Et stigende antal af lignende hændelser førte til at flyindustrien i 1991 oprettede Volcanic Ash Advisory Centers («Rådgivingscentre for vulkansk aske»), forkortet VAAC. Der findes et VAAC for hver af verdens 9 regioner. Centrene kan udstede vejledninger og advarsler, og fungere som et bindeled mellem meterologer, vulkanologer og flyindustrien.

Kort efter midnat den 14. april 2010 skete der et udbrud i den sydvestlige del af Eyjafjallajökulls kraterområde, og der steg en voldsom sky af vulkanaske og røg flere kilometer til vejrs fra den ulmende vulkan under Eyjafjallajökull-gletsjeren. En stor del af flytrafikken i Nordeuropa måtte indstilles i flere dage. Asken kom ned mod Danmark med knap 200 kilometer i timen via den sydgående jetstrøm over Nordsøen.

Se hvordan vulkan-skyen fra Eyjafjallajökull spreder sig, på animationen [1] fra Danmarks Miljøundersøgelser / Aarhus Universite

Atmosfæriske forhold

De finkornede askepartikler kan forblive højt oppe i atmosfæren i mange år, og spredes over hele verden af vindstrømme i stor højde. Disse partikler bidrager ofte til at skabe spektakulære solnedgange, såvel som andre visuelle fænomener som f.eks en såkaldt Bishop's Ring, der er en brun eller blålig hale rundt om solen, forårsaget af høje konscentrationer af støv i stratosfæren. I nogen tilfælder kan høje koncentrationer af vulkansk aske også forårsage klimaforandringer.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vulkansk aske

• Vulkanske sandkorn
• A map of the 9 VAAC regions
• What to do during an ash fall event

Spire Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.