Kaper: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: el:Κουρσάρος |
3F (diskussion | bidrag) uddybning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig}} |
{{harflertydig}} |
||
En '''kaper''' beslaglægger fjendtlig [[skib]]e i statsautoriseret [[sørøveri]]. Fra det [[14. århundrede|14.]] til [[17. århundrede|17.]] århundrede udstedte [[Verdens lande|lande]] i [[krig]] '''kaperbreve''' til neutrale eller egne statsborgere og anerkendte dermed disses overgreb mod det krigsførende lands fjende. |
En '''kaper''' beslaglægger fjendtlig [[skib]]e i statsautoriseret [[sørøveri]]. Fra det [[14. århundrede|14.]] til [[17. århundrede|17.]] århundrede udstedte [[Verdens lande|lande]] i [[krig]] '''kaperbreve''' til neutrale eller egne statsborgere og anerkendte dermed disses overgreb mod det krigsførende lands fjende. Kaperne fik ofte lov til at beholde byttet. |
||
I [[Danmark]] blev kaperbreve uddelt bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]] og [[Kanonbådskrigen]] [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen udstyrede Danmark skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]] og den sidste danske sørøver, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede med held i det [[Sydkinesiske Hav]] fra 1879 til cirka år 1881 i [[vicekongen af Kanton]]s tjeneste. |
I [[Danmark]] blev kaperbreve uddelt bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]] og [[Kanonbådskrigen]] [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen udstyrede Danmark skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]] og den sidste danske sørøver, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede med held i det [[Sydkinesiske Hav]] fra 1879 til cirka år 1881 i [[vicekongen af Kanton]]s tjeneste. |
||
Kendte danskere kapere, se f.eks [[ridder Wolfsen]], [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]] |
Kendte danskere kapere, se f.eks [[Skipper Clement]], [[ridder Wolfsen]], [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]] |
||
==Eksterne links== |
==Eksterne links== |
||
Versionen fra 20. apr. 2010, 12:04
For alternative betydninger, se Kaper (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kaper)
En kaper beslaglægger fjendtlig skibe i statsautoriseret sørøveri. Fra det 14. til 17. århundrede udstedte lande i krig kaperbreve til neutrale eller egne statsborgere og anerkendte dermed disses overgreb mod det krigsførende lands fjende. Kaperne fik ofte lov til at beholde byttet.
I Danmark blev kaperbreve uddelt bl.a. under krigen mod Sverige i 1675-1676 og Kanonbådskrigen 1807-1812. Under Kanonbådskrigen udstyrede Danmark skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge engelske skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med Pariser-søretsdeklarationen af 1856. Tyskerne anvendte dog kaperi under Første Verdenskrig og den sidste danske sørøver, Carl C. Jeremiassen, opererede med held i det Sydkinesiske Hav fra 1879 til cirka år 1881 i vicekongen af Kantons tjeneste.
Kendte danskere kapere, se f.eks Skipper Clement, ridder Wolfsen, Niels Bornholm og Magnus Heinason
Eksterne links
 | Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |