Freden i Teusina: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) rettet kategori |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Vilkår: sprogret |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
== Vilkår == |
== Vilkår == |
||
* [[Rusland]] '''afstår''' alle krav på [[Estland]] og retten til at opkræve skat af [[samer]]ne "fra Österbotten af indtil Varangerfjord"<ref>"från Österbotten allt intill Varangerfjord"</ref>. Dette indebar i praksis, at man erkendte en (ikke nøjere fastlagt) svensk nordøstgrænse, som gik fra et punkt lige vest for [[Ladoga]] op til [[Nordlige ishav]], nær de |
* [[Rusland]] '''afstår''' alle krav på [[Estland]] og retten til at opkræve skat af [[samer]]ne "fra Österbotten af indtil Varangerfjord"<ref>"från Österbotten allt intill Varangerfjord"</ref>. Dette indebar i praksis, at man erkendte en (ikke nøjere fastlagt) svensk nordøstgrænse, som gik fra et punkt lige vest for [[Ladoga]] op til [[Nordlige ishav]], nær de nuværende finske og norske østgrænser. |
||
* [[Sverige]] '''tilbagegiver''' [[Kexholm]]s slot og [[Kexholms län]] samt andre erobringer på russisk område. |
* [[Sverige]] '''tilbagegiver''' [[Kexholm]]s slot og [[Kexholms län]] samt andre erobringer på russisk område. |
||
Versionen fra 24. apr. 2010, 15:56
Freden i Teusina blev sluttet den 18. maj 1595 mellem Sverige under kong Sigismund og Rusland under zar Fjodor efter Den nordiske 25-års krig.
Baggrund
Teusina (finsk: Täysinä, russisk:Tyavzino) var en by i Ingermanland, nær staden Ivangorod. Byen blev indtaget i 1590-tallet af svenske tropper, tilbagegivet til Rusland 1595 men indtoges atter 1611.
Efter kong Johan 3.s krig mod Rusland, og at Johan 3. i 1592 var blevet efterfulgt af kong Sigismund, sluttedes i Teusina den 20. januar 1593 en toårig våbenhvile mellem Sverige og Rusland. Det fulgtes af en endegyldig fredsaftale i samme by den 18. maj 1595.
En intressant detalje er, at dette dokument aldrig blev ratificeret af nogen af de to regenter. Kong Sigismund befandt sig i Polen og nægtede at befattaesig med svenske spørgsmål. Zar Fjodor døde i 1597 uden at have skrevet under, og hans efterfølger, zar Boris Godunov, undskyldte sig med, at Sigismund ikke havde signeret dokumentet. Begge stater gennemfuldførte dog sine forpligtelser, og aftalen godkendtes officielt i den viborgske aftale den 28. februar 1609 og derefter i freden i Stolbova 27. februar 1617.
Vilkår
- Rusland afstår alle krav på Estland og retten til at opkræve skat af samerne "fra Österbotten af indtil Varangerfjord"[1]. Dette indebar i praksis, at man erkendte en (ikke nøjere fastlagt) svensk nordøstgrænse, som gik fra et punkt lige vest for Ladoga op til Nordlige ishav, nær de nuværende finske og norske østgrænser.
- Sverige tilbagegiver Kexholms slot og Kexholms län samt andre erobringer på russisk område.
Kexholms län tilbagegaves 1597.
Dokumentet
Aftalen blev underskrevet af_
- for Rusland (zar Fjodor Ivanovitj): prins Ivan Samsonovitj Turenin-Obolenskij og Ostafi Michailovitj Pusjkin
- for Sverige (kong Sigismund): rigsrådsmedlemmerne Sten Banér, Krister Klasson Horn til Åminne, Göran Boije og Arvid Eriksson Stålarm samt kong Sigismunds sekretærer Niklas Rask til Melstad og Hans Krank
Eksterne henvisninger
- E. Ladewig Petersen: "Sverige og Østersøen i stormagtstiden" (Historisk Tidsskrift, 15. række, Bind 3; 1988)
- Fredsaftalen på svensk
- Nordisk familjebok, Uggleupplagan (1919), bind 28, sp. 1016 (opslag: Teusina)
Noter
- ^ "från Österbotten allt intill Varangerfjord"