Skáldskaparmál: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger - ''[[kenning]]ar'' og ''[[heiti]]'' - som skjaldekvadene er fulde af, |
Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger - ''[[kenning]]ar'' og ''[[heiti]]'' - som skjaldekvadene er fulde af, |
||
med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt [[Thor]]s kamp mod [[Rungner]] og hans udflugt |
med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt [[Thor]]s kamp mod [[Rungner|Hrungnir]] og hans udflugt |
||
til jætten [[Gejrrød]]. |
til jætten [[Gejrrød]]. |
||
Versionen fra 26. apr. 2010, 22:00
Skáldskaparmál - omtale af skjaldekunsten - er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger - kenningar og heiti - som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.
Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:
Hvorfor kaldes guldet Sifs hår? Jo, den slemme Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Tor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men... - og så kommer historien om hvordan guldhåret blev til, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.
For at forklare at guldet kaldes oddergæld må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Ringuldet, og for at forklare at det hedder Frodes mel, må han gengive Grottesangen - kvadet om den guldgale konge som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok.