Kirsebær (frugt)

Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær, eller af Sur-Kirsebær. Navnet stammer fra kurdiske: keras, der blev til det latinske ”cerasus” og det germanske ”kirsa”. Frugten er 1-1,5 cm i diameter, og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Frugtkødet er oftest fast og saftigt med en aromatisk duft og en sød smag (hos Sur-Kirsebær dog gerne en syrlig smag). Midt i frugten findes dens kerne, som er stenhård, og som rummer frøet. Kirsebærstenen er næsten kuglerund og ca. 0,5-0,8 cm i diameter. Kernen indeholder amygdalin, som omdannes til sukker og blåsyre, hvis kernen bliver beskadiget.

Historie

De vildtvoksende kirsebærtræers frugter har altid været meget eftertragtede af både fugle og mennesker. Allerede stenalderens mennesker samlede og spiste dem friske eller tørrede. Man har endda fundet forstenede kerner i de huler, som vore fjerne forfædre boede i.

Kirsebær var kendt i den antikkens græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren Theophrastos i år 300 f.Kr.. De første dyrkede kirsebær blev bragt fra sortehavsegnene til Rom af feldherren Lucullus. Dyrkning af kirsebærtræer nævnes også i Karl den Stores ”Capitulare de villis vel curtis imperii” fra 812 (under navnet Ceresarios). I dag er kirsebærdyrkningen udbredt over hele verden, men 80 % af høsten kommer stadig fra Europa.

Anvendelse

Kirsebær spises enten rå eller som frugtgrød, marmelade eller som tilsætning til diverse mælkeprodukter. Kirsebærkage er også meget afholdt. Ved henkogning eller nedfrysning kirsebærrene konserveres i lang tid. En anden metode består i at nedlægge dem i sukkerlage, sådan at man får lavet de såkaldte cocktailbær.

Der kan fremstilles en velsmagende saft ved presning af bærrene. Saften fra sure kirsebær tilsættes sukker, og kun sjældent ser man ren kirsebærsaft på markedet. Det er langt mere almindeligt at se saften solgt i form af kirsebærvin eller Kirsch.

Gavnlige virkninger

Kirsebær er ikke bare lækre, men også sunde. En halv liter kirsebærsaft dækker dagsbehovet for C-vitamin. 250 g bær om dagen kan sænke urinsyreniveauet og beskytte mod gigt. Frugterne bruges desuden i naturmedicin som middel mod paradentose.^{[kilde mangler]}

Se også

• Sur-Kirsebær
• Fugle-Kirsebær

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kirsebær (frugt)
• Kirsebær: indhold og anvendelse