Valborgsaften: Forskelle mellem versioner
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: simple:Walpurgis Night |
m Walpurgisnacht |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Valborg akalla.jpg|thumb|Valborgsbål i Akalla i Sverige]] |
[[Fil:Valborg akalla.jpg|thumb|Valborgsbål i Akalla i Sverige]] |
||
[[Fil:Valborgsbrasa-1.jpg|thumb|Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne]] |
[[Fil:Valborgsbrasa-1.jpg|thumb|Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne]] |
||
'''Valborgsaften''' er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]''), som er opkaldt efter den tyske nonne [[Valborg]] (på tysk ''Walburga''), der døde i 779. |
'''Valborgsaften''' (på tysk '''Walpurgisnacht''') er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]''), som er opkaldt efter den tyske nonne [[Valborg]] (på tysk ''Walburga''), der døde i 779. |
||
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille [[majstang]]en, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens [[frugtbarhed]]. |
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille [[majstang]]en, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens [[frugtbarhed]]. |
||
Versionen fra 30. apr. 2010, 14:26
Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj (Valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg (på tysk Walburga), der døde i 779.
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens frugtbarhed.
Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – dvs. tæt på grænsen mod hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord (dansk og norsk: nødild, tysk: Notfeuer, engelsk: neidfire eller nedfire). I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
I Tyskland regnes med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på sammen måde. Det ses, at romerkirken tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, for allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte niedfeor (nødild). Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik[1].
I populærkultur
I Hammer-filmen The Devil Rides Out (1968) foregår den store sabbat, hvor djævelen manifesterer sig, på Valborgsaften.
Se også
Referencer
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun valborgsblus og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)