Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Leonora_christine_ulfeld.jpg|thumb|250px|right| Leonora Christine Ulfeldt]]
[[Fil:Leonora_christine_ulfeld.jpg|thumb|250px|right| Leonora Christine Ulfeldt]]
'''Leonora Christine Ulfeldt''' ([[8. juli]] [[1621]] – [[16. marts]] [[1698]]), datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]. Grevinde til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]].
'''Leonora Christine Ulfeldt''' ([[8. juli]] [[1621]] – [[16. marts]] [[1698]]), datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]. Grevinde til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]].
Gift som 15-årig ([[9. oktober]] [[1636]]) med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]]. Hun kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora. Da forholdet mellem hndes forældre var uafgjort, måtte hun opfinde en rolle til sig selv - det faldt hende let. Da dronningen var død før Leonore C. blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.
Gift som 15-årig ([[9. oktober]] [[1636]]) med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]]. Hun kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora. Da forholdet mellem hendes forældre var uafgjort, måtte hun opfinde en rolle til sig selv - det faldt hende let. Da dronningen var død før Leonore C. blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.


Senere i livet udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter; vi har kun hendes ord for det. Men hun lignede ham, hun var begavet, havde kunstneriske anlæg og let ved både at behage og lære.
Senere i livet udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter; vi har kun hendes ord for det. Men hun lignede ham, hun var begavet, havde kunstneriske anlæg og let ved både at behage og lære.

Versionen fra 30. apr. 2010, 18:39

Leonora Christine Ulfeldt

Leonora Christine Ulfeldt (8. juli 162116. marts 1698), datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Grevinde til Slesvig og Holsten. Gift som 15-årig (9. oktober 1636) med rigsgreve og rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Hun kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora. Da forholdet mellem hendes forældre var uafgjort, måtte hun opfinde en rolle til sig selv - det faldt hende let. Da dronningen var død før Leonore C. blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.

Senere i livet udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter; vi har kun hendes ord for det. Men hun lignede ham, hun var begavet, havde kunstneriske anlæg og let ved både at behage og lære.

Blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin. Siden af Karen Sehested hovedsagelig på Frederiksborg. Hun blev trolovet med Corfitz Ulfeldt i 9-års alderen. Hun havde sine kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform i arv fra faderen. Ulfeldts boede på Elmelunde eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening fra 1636 til 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt godt måtte komme fra Leonora og hendes far.

Corfitz Ulfeldt var statholder i København og boede i sin gård i Løvstræde, hvor Gråbrødretorv er i dag. På rejse med Ulfeldt til Holland og Frankrig 1646-47.

Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn, (der blev født fra 1638 til 1651); heraf blev syv voksne (fire drenge & tre piger); kun fem var i live, da Leonora Christine slap ud af Det Blå Tårn 1685:

Christian (*5.12.1637 †29.7.1688 i Rom)

Jacob (*1638 †f.18.12.1642)

Anne Cathrine (*18.3.1639 †27.5.1707 i Wien; trolovet 1647 51 Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien)

Franz (*c.1640 †f.18.12.1642)

Ludvig (*1641 †1668 ved en minesprængning på Xanthe)

Corfitz (*1642 †8.8.1688 i London)

Ellen Christina (*oct.1643 †11.12.1677 i Brügge; hun blev prist for sin begavelse & lærdom)

Leo (*1644 †f.sep.1646)

Leo "Belgicus" (*c.29.9.1646 †1649)

Leonora Sofie (*sep oct 1647 †15.8.1698 gift1676 med Lave Jockumsøn Beck. Hun var berømt for sin skønhed)

Otto (*1648 †1651)

En datter ♀ (*1649 i Haag †barn)

Mogens [*1650 †1652]

Leo (*22.3.1651 †11.4.1716 gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674 †30 31.7.1736))

Det sidst kendte barn, der muligvis var en pige (*oct nov 1651 †spæd)


Efter Christian 4.’s død brød Leonoras modsætningsforholdet til Frederik 3. og dronning Sophie Amalie ud i lys lue, og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652-54. Baggrunden for flugten var Corfitz' underslæb og salg af embeder, samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagte giftmord. Leonora havde besøgt Nederlandene og Frankrig og opfattede sig som en international berømthed. Hun ønskede ikke at træde tilbage for den nye dronning, Sophie Amalie, og hendes mand ville meget nødig afgive sin lukrative stilling, alene fordi en ny konge havde besteget tronen. Misforholdet resulterede i smålig chikane, som da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning. Vigtigere var det, at Ulfeldts position såede tvivl om det nye kongepars politiske kurs. For at undgå en retssag flygtede man, først til Sverige, hvor Leonora mødte dronning Christina og lærte at gå i mandsdragt.

Boede 1655-57 på slottet Barth i Pommern. Leonora Christine rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3., men blev standset i Korsør og udvist.

Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi 1659 og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på Hammershus, hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. Endeligt løsladt i 1661 mod at give afkald på fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Flyttede til Ellensborg (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene 1662, derfra rejste hun til London 1663 for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos Charles 2.

Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i BlåtårnKøbenhavns Slot. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 21 år. Det var her, hun skrev sin "franske selvbiografi". I 1673 begyndte hun sit Jammersminde, en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet kom først til offentlighedens lys i 1867 og skabte sensation. Det er ikke alene periodens bedste selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "Jammersminde" fik maleren Kristian Zahrtmann til at påbegynde en lang række billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizar skildring af Sophie Amalies død.


Da dronning Sophie Amalie døde, blev Leonora Christine løsladt 1685, og efter en kort tids ophold i Husum ved København flyttede hun til Birgittinerordenens kloster i Maribo. Det var nedlagt af Christian 4. i 1621 og noget forfaldent.

Leonora Christine Ulfeldt ligger begravet i klosterkirken, den nuværende Maribo Domkirke.

Kristian Zahrtmann har malet en serie på ca. 20 billeder af Leonora Christine.

Anetavle

Leonora Christines anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Leonora Christine

Far:
Christian 4.

Farfar:
Frederik 2.
Farfars far:
Christian 3.
Farfars mor:
Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Farmor:
Sophie af Mecklenburg
Farmors far:
Ulrik af Mecklenburg-Schwerin
Farmors mor:
Elisabeth af Danmark
Mor:
Kirsten Munk
Morfar:
Ludvig Munk
Morfars far:
Ludvig Munk (den ældre)
Morfars mor:
Kirstine Lykke
Mormor:
Ellen Marsvin
Mormors far:
Jørgen Marsvin
Mormors mor:
Karen Gyldenstierne

Eksterne henvisninger