Mergel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ved at tilføre kalk i form af mergel, kunne pH-værdien øges -> ... kunne man opnå højere pH
FlaBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: io
Linje 21: Linje 21:
[[eo:Marno]]
[[eo:Marno]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[io:Marno]]
[[nl:Mergel]]
[[nl:Mergel]]
[[pl:Margiel]]
[[pl:Margiel]]

Versionen fra 23. okt. 2005, 04:01

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.

Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.

Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.

Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.

Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:

Faderen mergler, og sønnen sulter

Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.

Se også