Kommanditselskab

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Et kommanditselskab har (forkortelsen K/S) Det er et såkaldt hybridselskab, dvs. en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer. Et kommanditselskab har to forskellige former for ejere. Der er komplementarer, der kan være en eller flere, som hæfter ’’’personlig solidarisk’’’ og ’’’principielt’’’ overfor firmaet og dets kreditorer.

Og så er der |kommanditisterne der ikke hæfter med mere end deres indskud.

Et selskab der udelukkede består af komplementarer, kaldes et Interessentskab dette refereres ofte til som et partnerselskab, og er den mest almene selskabsform for advokat og revisor virksomhed.

Et selskab bestående udelukkede af kommanditister er et kapitalselskab, dette vil som oftest sige et aktie eller et anpartsselskab.

Hæftelse

Lad os tage et eksempel. K/S Invest har 3 komplementarer, Arne, Børge og Clara. Det skylder imidlertid 3 millioner væk som det ikke har. Fordi Arne, Børge og Clara hæfter personligt, kan kreditoren gøre sit krav gældende til dem direkte. Under normale forhold vil de hæfte med en million kroner hver, altså deres andel af gælden. Men de hæfter også solidarisk og principielt så hvis både Arne eller Børge er ude af stand til at betale, kan kreditor gøre sit krav på de fulde tre millioner gældende overfor Clara alene.

Fordele

En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom interessentskabet – ikke er selvstændigt skattepligtigt. Dvs. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt.

Et kommanditistselskab kan være meget nyttigt, hvis man har et familieejet selskab men man gerne vil have kapital udefra. Dette skyldes at uanset mængden af kapital som kommanditister indskyder i selskabet, vil de aldrig kunne få en afgørende indflydelse, da denne altid tilfalder komplementerende der jo hæfter personligt.

Ulemper

Kommanditistselskaber har i tiden fået et dårligt ry, da de ofte kun dannes med en enkelt komplementar som er et anpartsselskab med et minimum af kapital 125’000kr (Lov om anpartsselskaber §1 stk. 3.) På denne måde kan man omgå loven om den ubegrænsede hæftelse. Dette bruges i de såkaldte anpartsprojekter

Yderligere informationer

En særlig form for kommanditselskaber er partnerselskaber.

For yderligere informationer om kommanditselskaber se: Selvskabsformerne – lærebog i selskabsret af Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Jurist og Økonomiforbundets Forlag