Agent provocateur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sh:Agent-provokator
lix
Linje 1: Linje 1:
Udtrykket '''agent provocateur''' (flertal: ''agents provocateurs'') stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en ikke særlig veldefineret betegnelse for en person, der bistår [[politi|politiet]] i efterforskningen af en [[lovovertrædelse]] på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få [[gerningsmand|gerningsmanden]] afsløret og straffet.
Udtrykket '''agent provocateur''' (flertal: ''agents provocateurs'') stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en upræcist defineret betegnelse for en person, der bistår [[politi|politiet]] i efterforskningen af en [[lovovertrædelse]] på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få [[mistænkte]] afsløret og straffet.


I dansk ret anvendes betegnelsen [[agent]]. Betingelserne for, at politiet kan benytte [[agentvirksomhed]] til at opklare lovovertrædelser fremgår af [[retsplejeloven]]. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" [[kriminalitet]] som f.eks. narkotikasager.
I dansk ret anvendes betegnelsen [[agent]]. Betingelserne, for at politiet kan benytte [[agentvirksomhed]] til at opklare lovovertrædelser, fremgår af [[retsplejeloven]]. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" [[kriminalitet]] som narkotikasager.


Agenten adskiller sig fra den blotte [[meddeler]] ved, at han eller hun selv spiller en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb.
Agenten adskiller sig fra den blotte [[meddeler]] ved selv at spille en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb.


Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået.
Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået.

Versionen fra 17. maj 2010, 10:55

Udtrykket agent provocateur (flertal: agents provocateurs) stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en upræcist defineret betegnelse for en person, der bistår politiet i efterforskningen af en lovovertrædelse på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få mistænkte afsløret og straffet.

I dansk ret anvendes betegnelsen agent. Betingelserne, for at politiet kan benytte agentvirksomhed til at opklare lovovertrædelser, fremgår af retsplejeloven. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" kriminalitet som narkotikasager.

Agenten adskiller sig fra den blotte meddeler ved selv at spille en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb.

Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået.

Kilder

  • Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s. 125 ff.
  • Holger Kallehauge: Agent provocateur - en efterforskningsmetode, i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, afdeling B, s. 1 ff.
  • Hans Gammeltoft-Hansen: Om afgrænsningen af "straffeprocessuelle tvangsindgreb", i Ugeskrift for Retsvæsen 1979, afdeling B, s. 1 ff. (særligt s. 15-16)
  • John Peter Andersen: Agent provocateur - et etisk og juridisk problem (1986)
  • Jørgen Jochimsen: Anonyme vidner og hemmelige agenter (2003)
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.