Agent provocateur: Forskelle mellem versioner
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sh:Agent-provokator |
lix |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Udtrykket '''agent provocateur''' (flertal: ''agents provocateurs'') stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en |
Udtrykket '''agent provocateur''' (flertal: ''agents provocateurs'') stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en upræcist defineret betegnelse for en person, der bistår [[politi|politiet]] i efterforskningen af en [[lovovertrædelse]] på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få [[mistænkte]] afsløret og straffet. |
||
I dansk ret anvendes betegnelsen [[agent]]. Betingelserne for |
I dansk ret anvendes betegnelsen [[agent]]. Betingelserne, for at politiet kan benytte [[agentvirksomhed]] til at opklare lovovertrædelser, fremgår af [[retsplejeloven]]. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" [[kriminalitet]] som narkotikasager. |
||
Agenten adskiller sig fra den blotte [[meddeler]] ved |
Agenten adskiller sig fra den blotte [[meddeler]] ved selv at spille en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb. |
||
Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået. |
Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået. |
Versionen fra 17. maj 2010, 10:55
Udtrykket agent provocateur (flertal: agents provocateurs) stammer fra fransk ret og anvendes i den juridiske teori som en upræcist defineret betegnelse for en person, der bistår politiet i efterforskningen af en lovovertrædelse på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få mistænkte afsløret og straffet.
I dansk ret anvendes betegnelsen agent. Betingelserne, for at politiet kan benytte agentvirksomhed til at opklare lovovertrædelser, fremgår af retsplejeloven. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" kriminalitet som narkotikasager.
Agenten adskiller sig fra den blotte meddeler ved selv at spille en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb.
Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået.
Kilder
- Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s. 125 ff.
- Holger Kallehauge: Agent provocateur - en efterforskningsmetode, i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, afdeling B, s. 1 ff.
- Hans Gammeltoft-Hansen: Om afgrænsningen af "straffeprocessuelle tvangsindgreb", i Ugeskrift for Retsvæsen 1979, afdeling B, s. 1 ff. (særligt s. 15-16)
- John Peter Andersen: Agent provocateur - et etisk og juridisk problem (1986)
- Jørgen Jochimsen: Anonyme vidner og hemmelige agenter (2003)
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |