Modernisme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Datomaerker kilder-skabeloner; kosmetiske ændringer
No edit summary
Linje 30: Linje 30:
Den anden fase af m. er psykologisk orienteret, ekspressiv af væsen og samfundsrettet - bundet til stemninger og materiale fra det danske [[industrisamfund]] efter [[2. verdenskrig]]. Digtningen handler om [[pessar]]er, [[impotens]], [[juke box]], film, jetfly, fjernsyn, motorveje, radioaktivt nedfald osv. De nye medier påvirker synsmåderne og følelserne: Rifbjerg skriver som moderne film forløber, Malinovski læser i avisen indenfor og ser [[rødkælken]] uden for vinduet - samtidig. Gustava Brandt bevæger sig gennem sine digte som man render gennem svingdøre og ruller op ad trapper i stormagasiner.Men formlidenskaben og sprogengagementet fik den 2. generation i Danmark ikke givet særlig tydeligt udtryk - Mallarmés modernisme blev formuleret i 3. fase, også kaldet systemdigtningen.
Den anden fase af m. er psykologisk orienteret, ekspressiv af væsen og samfundsrettet - bundet til stemninger og materiale fra det danske [[industrisamfund]] efter [[2. verdenskrig]]. Digtningen handler om [[pessar]]er, [[impotens]], [[juke box]], film, jetfly, fjernsyn, motorveje, radioaktivt nedfald osv. De nye medier påvirker synsmåderne og følelserne: Rifbjerg skriver som moderne film forløber, Malinovski læser i avisen indenfor og ser [[rødkælken]] uden for vinduet - samtidig. Gustava Brandt bevæger sig gennem sine digte som man render gennem svingdøre og ruller op ad trapper i stormagasiner.Men formlidenskaben og sprogengagementet fik den 2. generation i Danmark ikke givet særlig tydeligt udtryk - Mallarmés modernisme blev formuleret i 3. fase, også kaldet systemdigtningen.


Modernismen er efterfølgeren af efterkrigstiden, hvilket betyder at man er ved at komme over tristheden og angsten om en tredje verdenskrig. Man begynder så småt at tænke på mindre fornødenheder, som delicatesser osv. Dette ses tydeligt i den modernistiske litteratur sammen med glæden og troen på lykken.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 23. maj 2010, 13:00

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
   
http://www.information.dk/emne/modernisme er et eksempel på ukritisk overtagelse af en kildeløs, ikke-efterset Wikipedia-artikel. — Se også "Information linker til Wikipedia" på Landsbybrønden og artiklen DBpedia
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Modernisme er betegnelsen for en overordnet kunstperiode (inden for alle kunstarter), der har sin oprindelse i moderniteten. Den fik sit gennembrud i midten af 1900-tallet.

I en danskfaglig kontekst forstås modernisme nogle gange snævert som en skrivestil udviklet sidst i 1950'erne. Der opereres med en brudt syntaks, som en konsekvens af en brudt verden. Gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans og dermed skal litteraturen ikke længere gengive dette harmoniske verdensbillede. Blandt kendte danske modernistiske forfattere kan nævnes Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Inger Christensen.

Modanismen[Dette udtryk bør uddybes] ligger lige før Postmodernismen og Senmodernismen, men lige efter Efterkrigstiden.

Udviklingen

MODERNISME : retning inden for filosofi., kunst og litteratur som engagerer sig i det moderne, forstået som storbyernes stemninger, industrialiseringens fremmedgørelse og psykologiens afdækning af sjælelivet. På digtningens område giver dette sig udtryk i radikale formeksperimenter der reflekterer den nervøse livsstil og samtidig får den til at forplante sig direkte til læserne. Den litterære m. kendetegnes ved sit komplicerede formsprog. Nogle har villet beskrive modernismen som en psykologisk holdning og regner med en modernismetradition helt tilbage til førromantikken. Andre har været tilbøjelige til at opfatte m. som en stilholdning der bliver udformet of de franske symbolister. De to synsmåder svarer til to sider af modernismen. nemlig den følelsesfulde og spontane (prototype Rimbaud) og den formalistiske og bevidste (prototype Mallarmé).

Her vil Hugo Friedrichs beskrivelse af den „moderne" lyrik blive fulgt: han tager sit udgangspunkt i Charles Baudelaires modernitet-begreb. For den franske digter var det moderne netop det ambivalente. Stilfølelsen kan beskrives med en formulering af Baudelaire selv: „Blandingen af det groteske og det tragiske er aanden velbehagelig som disharmonier for blaserte Ører."

De blandede følelser fandt Baudelaire overalt i moderne menneskers almindelige forhold til hinanden: „Alfonsens vellyst er på én gang i slægt med engelens og ejendomsbesidderens. Barmhjertighed og glubskhed". - „Menigmand er født ildtilbeder. Fyrværkeri, ildebrande, brandstiftere." „I ethvert menneske er der til enhver tid to stridende drifter, den ene mod Gud, den anden mod Satan".

I storbyerne ophobes alle disse spændinger og hidses af miljøets anonymitet, kulissekarakter og naturstridighed. Metropolen er modernismens sted. Her beruses man af indtryk og drukner i fremmedhed: Himlen hvælver sig blussende over feberlysene fra gader og vinduer. Menneskene forvandler sig til voksmannequiner, og ting bliver behandlet som levende væsner. Fabrikkernes sodede facader, de blanke maskindele og larmen og mylderet på banegårde og torve sanses nervøst i Rimbauds og Apollinaires digte - de gør sig til ét med tiden og bliver dens talerør.

Mallarmé vil derimod bag om det aktuelle og tilfældige, også han er febril og lidenskabelig, men kold, kold: han reducerer verden ved hjælp af sproget, han vil nå ånden bag materien. I sin biedermeierstue sidder han og fjerner „vinduets", „spejlets" og „konsollernes" stofkarakter ved at tømme ordene for betydning således at de bliver til ren klang og rent syn, sindets rensede forestillinger, stilhed og intet.

Dette menneskesyn, dette miljø og denne formbevidsthed har været det karakteristiske for m. i det 20. årh., trods skiftende politiske og sociale omstændigheder, trods en ændret tingsverden, trods stadig nye skoler og forfattere. M. er ikke en retning i det sidste århundredes digtning - det er ganske simpelt dens miljø. De vigtigste kunstbevægelser har været præget deraf: ekspressionisme, imagisme, dadaisme, futurisme, surrealisme, konkretisme osv.

Den danske modernisme har tre faser. I 1920'erne og 1930'erne fandtes en håndfuld modernistiske lyrikere: Harald Landt Momberg, Jens August Schade, Paul la Cour og Gustaf Munch-Petersen. De udgjorde knap nok nogen gruppe: Momberg og Schade hørte nærmest til i tysk sammenhæng begge var stærkt influeret af ekspressionismen. Paul la Cour opholdt sig meget af perioden i Frankrig og stiftede bekendtskab med de franske surrealister. Gustaf Munch-Petersen var stærkt påvirket af finlands-svensk modernisme .Alligevel dannede de sammen med Ole Sarvig i 1940'erne basis for det næste modernistiske fremstød i 1950'erne.

Denne gang var der tale om en kraftig strømning med mange digtere der benyttede alle genrer selv om lyrikken stadig stod i centrum for interessen - sandt nok var modernisterne ret traditionelle når de udtrykte sig episk og dramatisk. Hovedmændene Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen redigerede ca. 1960 tidsskrift Vindrosen. Omkring grupperede sig en række lyrikere: Benny Andersen, Jørgen Gustava Brandt, Ivan Malinovski, Bundgård Povlsen, Jørgen Sonne og Jess Ørnsbo, prosaisterne var færre: Peter Seeberg og den sent opdagede Albert Dam.

Torben Brostrøm var den kritiske bannerfører. Det var ham der først førte disse folk frem på parnasset, han vejledte dem kritisk og formulerede modernismens program: „Man kan - brutalt sagt - ikke være digter i dag uden at have sin tids viden i sig, hvordan man så end har tilegnet sig den. Men man må tilføje, at kendskab til fortiden og til den kunst, der fører op til en selv, er lige så nødvendig. En egentlig samtidig poesi udtrykker på denne basis tidens endnu uformulerede fornemmelser og ubevidste holdninger og får derved et forhold til samfundets irrationelle udviklingsdrift. Kunstnerens vej er selvfortolkningen, og relationen mellem kunstnerens jeg og tiden er kunstens sag."

Den anden fase af m. er psykologisk orienteret, ekspressiv af væsen og samfundsrettet - bundet til stemninger og materiale fra det danske industrisamfund efter 2. verdenskrig. Digtningen handler om pessarer, impotens, juke box, film, jetfly, fjernsyn, motorveje, radioaktivt nedfald osv. De nye medier påvirker synsmåderne og følelserne: Rifbjerg skriver som moderne film forløber, Malinovski læser i avisen indenfor og ser rødkælken uden for vinduet - samtidig. Gustava Brandt bevæger sig gennem sine digte som man render gennem svingdøre og ruller op ad trapper i stormagasiner.Men formlidenskaben og sprogengagementet fik den 2. generation i Danmark ikke givet særlig tydeligt udtryk - Mallarmés modernisme blev formuleret i 3. fase, også kaldet systemdigtningen.

Modernismen er efterfølgeren af efterkrigstiden, hvilket betyder at man er ved at komme over tristheden og angsten om en tredje verdenskrig. Man begynder så småt at tænke på mindre fornødenheder, som delicatesser osv. Dette ses tydeligt i den modernistiske litteratur sammen med glæden og troen på lykken.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA