Hashim Thaçi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MystBot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: sq:Hashim
ArthurBot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: sq:Hashim Thaçi
Linje 103: Linje 103:
[[sh:Hashim Thaçi]]
[[sh:Hashim Thaçi]]
[[sk:Hashim Thaçi]]
[[sk:Hashim Thaçi]]
[[sq:Hashim]]
[[sq:Hashim Thaçi]]
[[sr:Хашим Тачи]]
[[sr:Хашим Тачи]]
[[sv:Hashim Thaçi]]
[[sv:Hashim Thaçi]]

Versionen fra 8. jun. 2010, 00:50

Hashim Thaçi

Hashim Thaçi er en Kosovo albansk politiker. Han er født 24. april 1968 i Burojë, Skenderaj/Srbica, Drenicë. Han er næstyngste af 8 børn og er beslægtet med Azem Syla.

Karakteristisk øgenavn

Hashim Thaçi bar i sine yngre år øgenavnet Slangen, hvilket ikke - som mange har ment - oprindelig var på grund af svigefuldhed, derimod på grund af hans særlige måde at bevæge sig på; men mange, både tilhængere og modstandere, anser ham for at være mere end almindelig snu og lægger ofte noget andet i navnet.

Studentertiden. Med i UÇK

Hashim Thaçi var aktiv i studenterpolitik, men da han blev bortvist fra Universitetet i Prishtina, tog han til Drenica for at arbejde politisk.

Han har været medlem af UÇK, dvs. Kosovos Befrielseshær, fra omkring 1993, og var måske én af medstifterne?

Serbiske myndigheder dømte ham - in absentia - til 22 års fængsel for terroristvirksomhed.

Flugt. Ophold i Schweiz

Hashim Thaçi flygtede til Schweiz, hvor han fik politisk asyl og studerede politisk videnskab i Luzern og Zürich - det sidste sted hos Carsten Goehrke. Han fulgte også forelæsninger hos Stephan Kux. Både Goehrke og Kux opfordrede til at man ikke fulgte en alt eller intet strategi i Kosovo.

Tilbage i Kosovo i 1998

Hashim Thaçi kom tilbage i Kosóva i november 1998 hvor han involverede sig i guerillakrigen, der havde forløbet i nogle år, men med en tydelig opblussen i sommeren 1998.

Nogle (muligvis kilder i den Rugova-orienterede modstandsbevægelse FARK eller nær på Bujar Bukoshi) har beskyldt Hashim Thaçi for at have arrangeret likvideringen af genstridige elementer i UÇK og også af officerer i FARK. Om dette er tilfældet er ikke officielt bekræftet.

Hashim Thaçi blev på dette tidspunkt valgt som politisk leder af UÇK.

Møde i Genève med amerikansk udsending

26. juni 1998 blev der afholdt møde i Genève mellem Hashim Thaçi, Bardhyl Mahmuti og den amerikanske diplomat Robert Gelbard, dvs. et par dage efter Richard Holbrookes besøg i Kososo. Allerede inden da havde der været flere hemmelige kontakter mellem Amerikanerne og UÇK.

Rambouillet-forhandlingerne

Hashim Thaçi deltog i Rambouillet-forhandlingerne som medlem af den Kosovo albanske delegation - herunder blev Kosóva albanerne enige om at der skulle dannes en koalitionsregering. Hashim Thaçi blev - til Ibrahim Rugovas - fortrydelse valgt som premierminister for denne. Det er meget sandsynligt at Hashim Thaçi stod særlig stærkt på dette tidspunkt, fordi Madeleine Albright satsede mere på ham end på Ibrahim Rugova.

Tiden efter sommeren 1999

Efter NATO-invasionen overtog UNMIK og franskmanden Bernhard Kouchner, den første SRSG, dvs. den særlige representant for FN's generalsekretær, den politiske magt i Kosovo, hvilket var en konsekvens af Sikkerhedsrådets resolution nr. 1244.

Hashim Thaçi var dermed ikke længere premierminister, men blev medlem af UNMIK's Overgangsråd.

Da UÇK blev opløst som følge af resolution nr. 1244, blev der dannet nye partier, og et af dem der udsprang af UÇK var PPDK som Hashim Thaçi blev leder af.

Han deltog i USIP’s Landsdowne-konference i september 1999, hvor man fra amerikansk side forsøgte at påvirke de Kosovo albanske politikere til at samarbejde.

Da der blev dannet en første regering, var han og hans parti blandt dem der stod bag magtdelingsaftalen. Hans parti fik premierministerposten, mens LDK's Ibrahim Rugova fik præsidentposten, selv valgte han - af taktiske grunde - at holde sig ude af regeringen, og formodningen taler for at man fra amerikansk side havde advaret ham på forhånd.

Efter næste valg indgik Ibrahim Rugova i stedet en aftale med Ramush Haradinaj, som var formand for et mindre parti der også var udsprunget af UÇK, men som var uenige med Hashim Thaçi. Lokal tilknytning spiller givetvis en rolle.

Det er en udbredt opfattelse blandt iagttagere at Hashim Thaçi har meget stor magt og indflydelse, dels i høj grad i det område han stammer fra, men også i mindre grad på det landspolitiske niveau.

Han spiller en vigtig rolle i de forhandlinger der blev påbegyndt i slutningen af 2005 om Kosovos fremtid.

Se også

Eksterne henvisninger