Koloni: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Luckas-bot, fjerner ændringer fra 212.45.117.108 (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
[[{{Harflertydig2|Koloni}}
{{Harflertydig2|Koloni}}
[[Billede:Bom jesus.jpg|thumb|280px|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]]]]Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]. Allerede [[fønikerne]] og oltidens græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s, [[Middelhavet]]s og [[Atlanterhavet]]s kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen og dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen.
[[Billede:Bom jesus.jpg|thumb|280px|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]]
Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]. Allerede [[fønikerne]] og oltidens græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s, [[Middelhavet]]s og [[Atlanterhavet]]s kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen og dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen.


I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af [[Portugal]] og [[Spanien]], der fik [[Pavestolen|pavens]] godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom [[Nederlandene]], [[England]] og [[Frankrig]] med, og til sidst blev det de nye nationalstater, [[Italien]] og [[Tyskland]]s tur. Også [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] deltog i kapløbet, men uden større succes.
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af [[Portugal]] og [[Spanien]], der fik [[Pavestolen|pavens]] godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom [[Nederlandene]], [[England]] og [[Frankrig]] med, og til sidst blev det de nye nationalstater, [[Italien]] og [[Tyskland]]s tur. Også [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] deltog i kapløbet, men uden større succes.

Versionen fra 8. jun. 2010, 14:30

For alternative betydninger, se Koloni.
Basilikaen Bom Jesus i den tidligere portugisiske koloni, Goa.

Ordet koloni kommer af latin colonia = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget territorium. Allerede fønikerne og oltidens græske bystater oprettede kolonier langs Sortehavets, Middelhavets og Atlanterhavets kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen og dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen.

I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af Portugal og Spanien, der fik pavens godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom Nederlandene, England og Frankrig med, og til sidst blev det de nye nationalstater, Italien og Tysklands tur. Også Sverige og Danmark-Norge deltog i kapløbet, men uden større succes.

Da Tyskland havde tabt i den 1. verdenskrig, måtte man opgive alle kolonier til de sejrende magter. Tilsvarende tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres efter 2. verdenskrig, enten af idealistiske grunde, eller fordi de var tvunget til det, bl.a. da mange af dem gjorde oprør.

Den største kolonimagt er/var Storbritannien.

Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som kolonialvarer, der henviser til de produkter, der blev produceret i de oversøiske områder.

Se også

Skabelon:Link GA