Ryvangs Allé: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: Er en ca. 1½-2 km lang allé på Ydre Østerbro. Den begynder som en sidegade til Strandvejen ved Svanemøllen Station, og den fortsætter mod nordvest parallelt med kystbanens...
(Ingen forskel)

Versionen fra 15. jun. 2010, 11:14

Er en ca. 1½-2 km lang allé på Ydre Østerbro. Den begynder som en sidegade til Strandvejen ved Svanemøllen Station, og den fortsætter mod nordvest parallelt med kystbanens spor op til Hellerup Station.

Alléen blev navngivet i 1904 efter beliggenheden ovenpå Ryvangen. Navnet gjaldt oprindeligt kun den del af vejen, der befandt sig i Københavns Kommune. Stykket mellem Callisensvej og Hellerupvej hed nemlig indtil 1921 for (Hellerup) Stationsvej, og fra 1921 til 1928 hed det samme stykke Posthusvej.

Ryvangs Allé udgør den vestlige grænse for Ryvangskvarteret. Dets andre grænser er Strandvejen og Tuborgvej.

Svanemøllens Kaserne

I 1893 fik militæret overdraget hele den del af området Ryvangen, som lå vest for jernbanesporene, dvs. det område, hvor nu bl.a. Svanemøllens Kaserne ligger.

Vest for Ryvangs Alle ligger Svanemøllens Kaserne med et areal på ca. 110 hektar. På alle sider af kasernen er den omgivet af jernbanelinier. Arealet kaldes også Vognmandsmarken. Det var ingeniørtropperne, der først holdt til her, heraf navnet. Efter opførelsen af kasernen blev Vognmandsmarken også kaldt Ingeniørmarken, Ingeniørfælleden eller i daglig tale, blot ”Nøren”. Kasernebygningerne blev opført i 1895-96 (dvs. samtidig med den tidligere garderhusarkaserne på Gunnar Nu Hansens Plads). Arkitekten hed C. Leuning Borch.

I starten af 40’erne blev hærens gymnastikskole desuden opført på arealet. Hærens Gymnastikskole er en korsformet og funktionalistisk bygning. Her lå i en periode også ”Københavns Danseinstitut”.

Svanemøllens Kaserne – eller Ingeniørkasernen – var overtaget af den tyske værnemagt under besættelsen 1940-45.

Anlægget fremtræder i dag stort set som da det blev opført.

Ryvangskvarteret

På området øst for jernbanen og Ryvangs Allé blev der derimod opført store herskabsvillaer, angiveligt af frygt for at alle velhavende skulle forlade kommunen. Det lykkedes tilsyneladende. Det var et af byens mest mondæne kvarterer omkring århundredeskiftet. Fx boede maleren J. F. Willumsen (Strandagervej 28) og maleren Johan Rohde (Norgesmindevej 16) i området, hvor de opførte nogle særdeles interessante boliger. Også skuespilleren Dirch Passer har boet i kvarteret.

Også i 50’ernes vejvisere finder man det bedste borgerskab i ejendommene; en skibsmægler, en modehandler, en højesteretssagfører og flere civilingeniører og grosserer har adresse på Ryvangs Allé.

Endnu i dag står der mange smukke arkitekttegnede villaer.

Nævneværdige bygninger i gaden

  • Nr. 22: Her opførte og beboede kammersanger Vilhelm Herold huset. I 50’erne var det beboet af J. Ricardo Siri, den argentinske gesandt.
  • Nr. 24: Den brasilianske ambassade. Har ligget her i over 60 år.
  • Nr. 50: Her lå tidligere det schweiziske gesandtskab/ambassade.
  • Nr. 78: Efter besættelsen lå her ”Kommissarius f. Konfiskation af tysk & japansk Ejendom”, samt ”Revisionsudvalget f. Tyske Betalinger”.
  • Nr. 77: Her boede tidligere folk, der var tilknyttet stationen: De to oversignalmestre, stationsforstanderen og distriktschefen.
  • Nr. 79: Hellerup St.

Litteratur

”Ryvangskvarteret – Et villakvarter i København” (1997)