Strandvejen (Nordsjælland)

Strandvejen er en mange kilometer lang vej, der begynder på Ydre Østerbro ved Svanemøllen Station i forlængelse af Østerbrogade.

Strandvejen ses allerede på de allerældste kort, der har angivelse af vejforløb, og må betegnes som en af de ældste vejstrækninger i Danmark. Først omkring 1800 slog navnet Strandvejen an, ellers hed den fx ”Adelvejen, der fører til Helsingør”, ”Helsingørsvejen”. Et andet navn, ”Sandvejen”, antyder dens daværende tilstand. Den blev i perioder ikke brugt så hyppigt, da de store vejanlæg fra 1760’erne gav trafikanterne mulighed for at bruge de nyanlagte brede og gode veje op gennem Nordsjælland. I vore dage begynder Strandvejen først ved Svanemøllen, men tidligere fortsatte den helt ind til Trianglen (1858) og til Svanemøllen (1949). Det er Østerbrogade, der i takt med byudviklingen har opslugt de indre dele af Strandvejen.

Tingskiftevej markerer overgangen fra by til land. I 1925 rejstes et monument netop her, skabt af billedhuggeren Jens Lund. Stenen kaldes ”Skelstenen”, for her mødes land og by – i hvert fald billedligt talt, for der er ikke meget ”land” over Gentofte Kommune mere.

Sporvognslinje nr. 1 – tallet skyldtes at man vurderede at linjen var den vigtigste i København – løb tidligere fra Slukefter i Hellerup ad Strandvejen og Østerbrogade og fortsatte helt til Frederiksberg Runddel. Sporvognene på linjen har både været hestetrukne sporvogne og elektriske sporvogne. Mellem 1884 og 1892 forsøgte man desuden at bruge damp som drivkraft, men det var mislykket, da disse vogne skræmte folks heste.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 8-10: På denne grund lå tidligere værtshuset Svanholm. ”Svanemøllegaarden” opførtes i 1920-erne af byggematadoren og grosserer Ib Harald Simonsen, kaldet ”Guld Harald”. (Arkitekt Hans Dahlerup-Berthelsen). ”Guld Haralds” datter var den berygtede Erna Hamilton. I disse huse lå i 50’erne en filial af Københavns Handelsbank, en trikotagehandel, en slagtermester, et mejeri, en frugtforretning og en købmand i de små butikker i gadeniveau.

• Nr. 32: En af de nordligste villaer i Københavns Kommune. Fra 1918. Arkitekt: Aage Madsen.

• Nr. 32D: Var i 50’erne ejet af ”Moralsk Oprustning”, der med politiske undertoner forsøgte at påvirke danskernes levevis.

• Nr. 40: Tuborgs berømte flaske blev opført til Den nordiske udstilling i København 1888. Flasken er 30 meter høj og indeholder angiveligt Danmarks første elevator. Den har i tidens løb stået flere forskellige steder. Tegnet af arkitekten Viggo Klein og fremstillet af træ.

Tuborgflasken står faktisk ikke ude for resterne af Tuborg-bryggeriet, men i stedet lige bag en Shell-tank ud til Strandvejen 40. Øverst på etiketten står der ”Denne flaske stod på den store udstilling i Tivoli 1888”. Flere af de gamle Tuborgbygninger fra århundredeskiftet står her endnu, bygget sammen med nyt byggeri, bl.a. indkøbscentret Waterfront.

På den ulige side hører bebyggelsen helt og holdent til Københavns Kommune.

• Nr. 91: Her lå tidligere en ”stemningsfuld gammel villa” sandsynligvis tegnet af den berømte C. F. Hansen, landstedet Vilhelmsdal fra 1806 til 1904. Den blev erstattet af Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund fra 1905. Det klosterlignende anlæg bag de aflukkede mure består af en kirkebygning og tre fløje til nonnerne. Præsteboligen ligger frit på terrænet.

• Nr. 93: Her ligger Københavns Pædagogseminarium, bl.a. i smukke bygninger som blev opført i 1907 som bolig for grosserer Aage Heyman.

• Nr. 101: Kaldes ”Tyrolerhusene” fra 1931-32 på grund af deres alpeagtige tagkonstruktion og deres balkoner.

• Nr. 123: Her lå tidligere det smukke landsted Store Tuborg, hvor bl.a. N. F. S. Grundtvig havde sit sidste hjem. Han boede her i fem år fra 1867, da han med sin unge kone og lille barn flyttede dertil, og her nåede han at holde væsentlige møder inden sin død i 1872. Til hans 85-års fødselsdag i 1868 mødte ca. 1.100 mennesker op i haven for at fejre ham, og der blev holdt taler fra landstedets trappe. Den gamle patriark døde på landstedet, siddende stille og roligt i sin stol i sit biblioteket i september 1872.

Navnet Tuborg skyldes, at der i 1700-tallet på stedet lå et beskedent værtshus, opført af en mand, der til efternavn hed Thuesen. Efterstavelsen –borg skal derfor forstås ironisk. Store Tuborg blev omkring 2000 ombygget til uigenkendelighed, og dets karakter af landsted forvandt helt. Enkelte af bygningerne anvendes til kontorer, andre til boliger.

Læs mere

William Haste ”Strandvejen, dens Huse og Mennesker” (1930)

Torben Topsøe-Jensen ”Fem mil langs Øresund” (1968)

Bo Bramsen m.fl. ”Strandvejen før og nu” (1995)