Viborggade

Viborggade er en ca. 500 meter lang gade på Ydre Østerbro. Det er en sidegade til Østerbrogade, hvor den begynder omtrent ved Gunnar Nu Hansens Plads. Herfra fortsætter den mod øst, henover Bopa Plads og ender ved Strandboulevarden.

Gaden fik sit nuværende navn i 1886, opkaldt efter den jyske købstad Viborg. Indtil 1886 hed den østlige del af gaden Batterivej efter Kalkbrænderihavnsbatteriet, der var et søfort, anlagt i 1850’erne, til forsvaret af Københavns Havn. Gaden ligger på det gamle areal kaldet Slagtervangen. På hele stykket fra Nøjsomhedsvej og helt op til Svanemøllen lå frem til 1850’erne kun ”Slagtervangen”. Det var Københavns Kommune, der ejede stykket, men det blev lejet ud til byens slagtere, der her lod deres dyr fede op her, før de blev slagtet til glæde for københavnerne. Omtrent hvor Viborggade udmunder i Strandboulevarden, lå en af byens galger, samt en rakkerkule til henlæggelse af døde dyr. Man kom til den af en smal vej, der bugtede sig nordøst fra Trianglen.

Omkring Viborggade og nord herfor blev der opført boliger til arbejderstanden, i modsætning til de mere herskabelige bebyggelser op langs Østerbrogade. I 1860’erne opstod der arbejderbyggeri i etager på Viborggade og i området. Mange af arbejderne arbejdede på de nye store fabrikker i nærheden; Kryolitfabrikken, Heymanns svineslagteri på Strandboulevarden og bomuldsvæveriet. Arbejderboligerne blev dog - på baggrund af byggelove fra 1875 og 1889 - opført i en langt bedre kvalitet end arbejderboligerne på Vesterbro og Nørrebro.

Tidligere overborgmester Egon Weidekamp er vokset op i en trang lejlighed i Viborggade med lokum i gården.

For enden af Viborggade kan man se havnens siloer og silhuet. Det er få gader på Østerbro, hvorfra det kan fornemmes at der ligger havn og kyst så tæt på som det reelt gør. I den østlige ende af Viborggade – den tidligere Batterivej – er gaden smallere. Den blev anlagt allerede straks efter at det i 1852 var blevet tilladt at opføre større bebyggelse uden for Søernes inderside.

Bopa Plads har formelt adresse på Løgstørgade 2-10 og Viborggade 29. Der ligger to caféer og et møbelværksted. Der er udendørsservering, petanquebaner, træer og en legeplads. Disse huse som der er caféer i, er af ældre dato. De ser allerede ud som om de er af ældre dato på en tegning fra 1884. Her lå i 1990’erne Café Prøven. Pladsen blev først lukket for trafik under en trafiksanering i 1975-77.

I 1950’erne finder man et hav af småhandlende i gaden, bl.a. i nr. 1 en frugthandler og urmagerforretning ”Tik-Tak”, i nr. 3 en skomager, 11 herreekvipering, 13 damefrisørsalonen ”Chic”, 15 mejeri, 17 ”Sanika Chokolade & Biscuit en gros”, 19 viktualiehandler, marskandiser og en fiskehandler, 25 en træskohandler, 43 ”Nordisk Java The Import”, samt en cigarhandler, 61 en melhandler, 63 ”Altex Konfektionsfabrik”, 69 et bogtrykkeri, 79 vaskeriet ”Regina”, 22 en kakkelovnsrenser, 34 en frugthandel, 76 restaurationen ”Viborghus” og i nr. 78 danske bomuldsvæverier.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 11: Opført 1885 af murermester Henry Hansen.

• Nr. 16: Opført 1887 for en skomager Jensen. Facaden er nyklassicistisk og velproportioneret.

• Nr. 41: Den 20. august 1985 besæøttes "Kapaw" af BZ’ere. Ryddes 30. oktober 1990.

• Nr. 55: Her lå tidligere International Goodtemplar Orden

• Nr. 70: Arkitekt Anton Rosen har tegnet værkstedsbygningen Viborggade 70 i 1907.

• Nr. 75: Her boede Riborg Jørgensen, der har skrevet sine erindringer om omvæksten i området i 1920’erne og 30’erne, ”Børn af arbejderklassen” (1988).

• Nr. 80: Her lå tidligere August Neuberts Bomuldsvæveri, hvis ældste fløj var helt fra 1860’erne. Senere indrettedes bygningerne til stearinlysfabrikation. Pia Lys-komplexet nedbrændte til grunden, da en pyroman i oktober 1982 satte ild til fabrikken. Den smeltede stearin løb ned i kloakkerne og størknede, og det medførte store oversvømmelse i gaderne omkring brandstedet. På grunden opførtes siden boligkomplekset Pia Hus i 1987.

Litteratur

Riborg Jørgensen: ”Børn af arbejderklassen” (1988).