Emil Vind: Forskelle mellem versioner
m flyttede Carl Rudolph Emil Vind til Emil Vind: mere anvendt navn |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Carl Rudolph Emil Vind''' ([[12. januar]] [[1829]] i [[Odense]] – [[26. juli]] [[1906]]) var en dansk [[godsejer]] til [[Bækkeskov]] og [[diplomat]]. |
'''Carl Rudolph Emil Vind''' ([[12. januar]] [[1829]] i [[Odense]] – [[26. juli]] [[1906]]) var en dansk [[godsejer]] til [[Bækkeskov]] og [[diplomat]]. |
||
Emil Vind var |
Emil Vind var søn af [[kammerherre]] [[Christian Andreas Vind]] til [[Sanderumgård]] og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882). Efter at have studeret på [[Sorø Akademi]] og der taget studentereksamen i [[1848]] og året efter [[filosofikum]] begyndte Vind at forberede sig til [[Cand.polit.|statsvidenskabelig eksamen]], som han underkastede sig i [[1854]], hvorpå han samme år indtrådte som [[volontær]] i [[Udenrigsministeriet]]. [[1857]] blev Vind efter en længere udenlandsrejse [[legationssekretær]] ved det kongl. forbundsgesandtskab i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], en stilling han 4 år senere ombyttede med legationssekretærposten i [[Sankt Petersborg]], hvor han forblev over 22 år, først i 7 år i egenskab af sekretær og fra januar [[1868]] som overordentlig [[gesandt]] og befuldmægtiget minister. |
||
Som anerkendelse af hans virksomhed blev Vind i [[1866]] kammerherre, i [[1873]] [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] af 2. grad, i [[1876]] af 1. grad og endelig Storkors i 1883, året før han forflyttedes til den endnu vigtigere gesandtpost i [[Berlin]], som han beklædte lige til sin udtrædelse af statens tjeneste i året [[1902]], ved hvilken lejlighed han udnævntes til [[gehejmekonferensråd]]. Vind blev i [[1901]] tillige akkrediteret som gesandt ved de [[Mecklenburg|mecklenborgske]] hoffer og udførte desuden flere særlige missioner til tyske fyrster. |
Som anerkendelse af hans virksomhed blev Vind i [[1866]] kammerherre, i [[1873]] [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] af 2. grad, i [[1876]] af 1. grad og endelig Storkors i 1883, året før han forflyttedes til den endnu vigtigere gesandtpost i [[Berlin]], som han beklædte lige til sin udtrædelse af statens tjeneste i året [[1902]], ved hvilken lejlighed han udnævntes til [[gehejmekonferensråd]]. Vind blev i [[1901]] tillige akkrediteret som gesandt ved de [[Mecklenburg|mecklenborgske]] hoffer og udførte desuden flere særlige missioner til tyske fyrster. |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
* [[Christopher Zytphen-Adeler]], "Vind, Carl Rudolph Emil", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. |
* [[Christopher Zytphen-Adeler]], "Vind, Carl Rudolph Emil", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. |
||
{{DBL}} |
|||
{{FD|1829|1906|Vind, Emil}} |
{{FD|1829|1906|Vind, Emil}} |
||
[[Kategori:Personer fra Odense]] |
[[Kategori:Personer fra Odense]] |
||
| Linje 17: | Linje 16: | ||
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] |
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] |
||
[[Kategori:Slægten Vind|Emil]] |
[[Kategori:Slægten Vind|Emil]] |
||
[[Kategori:DBL]] |
|||
Versionen fra 9. jul. 2010, 06:12
Carl Rudolph Emil Vind (12. januar 1829 i Odense – 26. juli 1906) var en dansk godsejer til Bækkeskov og diplomat.
Emil Vind var søn af kammerherre Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882). Efter at have studeret på Sorø Akademi og der taget studentereksamen i 1848 og året efter filosofikum begyndte Vind at forberede sig til statsvidenskabelig eksamen, som han underkastede sig i 1854, hvorpå han samme år indtrådte som volontær i Udenrigsministeriet. 1857 blev Vind efter en længere udenlandsrejse legationssekretær ved det kongl. forbundsgesandtskab i Frankfurt, en stilling han 4 år senere ombyttede med legationssekretærposten i Sankt Petersborg, hvor han forblev over 22 år, først i 7 år i egenskab af sekretær og fra januar 1868 som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister.
Som anerkendelse af hans virksomhed blev Vind i 1866 kammerherre, i 1873 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 af 1. grad og endelig Storkors i 1883, året før han forflyttedes til den endnu vigtigere gesandtpost i Berlin, som han beklædte lige til sin udtrædelse af statens tjeneste i året 1902, ved hvilken lejlighed han udnævntes til gehejmekonferensråd. Vind blev i 1901 tillige akkrediteret som gesandt ved de mecklenborgske hoffer og udførte desuden flere særlige missioner til tyske fyrster.
Kilder
- Christopher Zytphen-Adeler, "Vind, Carl Rudolph Emil", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.