Gammel Estrup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
eksterne henvisninger +1001 fortællinger + kort
Algiz (diskussion | bidrag)
4.260 edits
Linje 14: Linje 14:


== Ældste historie ==
== Ældste historie ==
Gammel Estrup nævnes første gang i [[1340]], som en [[borg]] kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i [[1359]]. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. [[1490]]. Bygherren var den stridbare [[Lave Brock]], der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten [[Rosenkrantz]] på Bjørnholm (i dag [[Høegholm]]). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.
Gammel Estrup nævnes første gang i [[1340]], som en [[borg]] kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i [[1359]]. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. [[1490]]. Bygherren var den stridbare [[Lave Eskesen Brock|Lave Brock]], der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten [[Rosenkrantz]] på Bjørnholm (i dag [[Høegholm]]). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.


== Renæssancegården ==
== Renæssancegården ==

Versionen fra 11. jul. 2010, 23:27

Hovedbygningen på Gammel Estrup set fra gårdspladsen.
Gammel Estrup (Midtjylland)
Gammel Estrup
Gammel Estrup
Gammel Estrups beliggenhed

Gammel Estrup er en herregård i Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Norddjurs Kommune. Hovedbygningen rummer i dag Jyllands Herregårdsmuseum, mens avlsgården er hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum.

Ældste historie

Gammel Estrup nævnes første gang i 1340, som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Renæssancegården

Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dette år afkøber han sine medarvingers anparter i gården og bliver eneejer. Han lader vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Jyllands Herregårdsmuseum

Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 ikke mindre end 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte man give op og udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han 1928 til den sidste greves svigersøn, godsejer Valdemar Uttental til Løvenholm. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af 29. januar 1930 oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen.

Gammel Estrup Gods er på 66 hektar. Avlsgården er på 187 hektar.

  • Vestfløjen med Eske Brocks porttårn fra 1616.
    Vestfløjen med Eske Brocks porttårn fra 1616.
  • Gammel Estrup set fra nordvest.
    Gammel Estrup set fra nordvest.
  • Gammel Estrup set fra parken mod nord.
    Gammel Estrup set fra parken mod nord.
  • Gammel Estrup set fra sydøst.
    Gammel Estrup set fra sydøst.
  • Borggården. På vestfløjen ses tydelige spor efter de gotiske spidsbuede vinduer.
    Borggården. På vestfløjen ses tydelige spor efter de gotiske spidsbuede vinduer.
  • Våbentavle fra 1859 på trappetårn i borgården med våebnskjoldet for greve Jørgen Scheel.
    Våbentavle fra 1859 på trappetårn i borgården med våebnskjoldet for greve Jørgen Scheel.
  • Orangerier i parken nord for hovedbygningen.
    Orangerier i parken nord for hovedbygningen.

Ejere af Gammel Estrup

Eksterne henvisninger

56°26′17.45″N 10°20′38.37″Ø / 56.4381806°N 10.3439917°Ø / 56.4381806; 10.3439917

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gammel_Estrup&oldid=4277992"