Mayasprog: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: gv:Çhengaghyn Mayagh; kosmetiske ændringer
lix
Linje 1: Linje 1:
'''Mayasprog''' er de sprog som er medlemmer af [[sprogfamilie]]n '''Maya''' og som som tales fra det sydøstlige [[Mexico]], hele [[Guatemala]] og i dele af [[Belize]], [[El Salvador]] og [[Honduras]] i [[Mesoamerika]].
'''Mayasprog''' er de sprog, som er medlemmer af [[sprogfamilie]]n '''maya'''. De tales i det sydøstlige [[Mexico]], hele [[Guatemala]] og i dele af [[Belize]], [[El Salvador]] og [[Honduras]] i [[Mesoamerika]].


Over 6 millioner mennesker taler et af de ca 40 forskellige Mayasprog, heraf bor 4 millioner i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med [[Spansk (sprog)|spansk]].
Over seks millioner taler et af de ca. 40 forskellige mayasprog. Fire millioner bor i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med [[Spansk (sprog)|spansk]].


Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og mest studerede sprogfamilier i de amerikanske kontinenter og [[Lingvistik|lingvister]] har opnået stor forståelse for den interne opdeling af familien i undergrupper og de har også rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet Proto-Maya.
Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og grundigst studerede sprogfamilier de amerikanske kontinenter. [[Lingvistik|Lingvister]] har inddelt familien i undergrupper og har rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet protomaya.


Mayasprogene indgår alle i [[det Mesoamerikanske sprogområde]] og har opnået fællestræk med en række andre sprog i Mesoamerika gennem årtusinders kontakt og gensidig påvirkning.
Mayasprogene tilhører alle [[det Mesoamerikanske sprogområde]] og har træk fælles med en række andre sprog i Mesoamerika efter årtusinders gensidig påvirkning.


[[Fil:Mayan Language Map.png|400px|left|thumb| Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.]]
[[Fil:Mayan Language Map.png|400px|left|thumb| Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.]]


I den præcolumbianske periode var maya et skriftsprog der blev skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på Maya er således skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som Quiché-Mayaernes skabelsesberetning [[Popol Vuh]].
I den præcolumbianske periode blev maya skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på maya er skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som quichémayaernes skabelsesberetning [[Popol Vuh]].


Det Mayasprog der i dag har flest talere kaldes ''yukatekisk maya'' og tales af 900,000 Mayaer på Yucatán halvøen. Dette sprog er efterkommer af det ene af de to Mayadialekter der brugtes til a nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).
Det mayasprog, der i dag tales af flest, kaldes ''yukatekisk maya'' og tales af 900,000 mayaer på Yucatán halvøen. Det er efterkommer af det ene af de to mayadialekter der brugtes til at nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).


Et andet Mayasprog der er dokumenteret i hieroglyf insdskrifter er ''chol'', der i dag kun tales i mindre områder i [[Chiapas]] og Guatemala. Et nært beslægtet sprog, ''chorti-maya'', tales i områder ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og [[El Salvador]]. Disse sprog anses for at være de mest konservative i [[ordforråd]] og fonologi, og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.
Det andet mayasprog er dokumenteret i hieroglyf insdskrifter er ''chol'', der i dag kun tales i mindre områder i [[Chiapas]] og Guatemala. Et nært beslægtet sprog ''chorti-maya'' tales ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og [[El Salvador]]. Disse sprog er de mest konservative i [[ordforråd]] og fonologi og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.


I Guatemalas højland finder man maya sprog af [[Quiché]]-gruppen heriblandt høre Quiché selv, og desuden cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og [[mam]]. Den berømte [[Popol Vuh]] er skrevet på quiché.
I Guatemalas højland findes maya sprog af [[Quiché]]-gruppen: quiché selv og cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og [[mam]]. Den berømte [[Popol Vuh]] er skrevet på quiché.


Sproget [[Huastec]]isk tilhører også maya-sprogfamilien, selvom det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.
Sproget [[Huastec]]isk tilhører også maya-sprogfamilien, selv om det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.


== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==

Versionen fra 21. jul. 2010, 06:20

Mayasprog er de sprog, som er medlemmer af sprogfamilien maya. De tales i det sydøstlige Mexico, hele Guatemala og i dele af Belize, El Salvador og Honduras i Mesoamerika.

Over seks millioner taler et af de ca. 40 forskellige mayasprog. Fire millioner bor i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med spansk.

Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og grundigst studerede sprogfamilier på de amerikanske kontinenter. Lingvister har inddelt familien i undergrupper og har rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet protomaya.

Mayasprogene tilhører alle det Mesoamerikanske sprogområde og har træk fælles med en række andre sprog i Mesoamerika efter årtusinders gensidig påvirkning.

Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.

I den præcolumbianske periode blev maya skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på maya er skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som quichémayaernes skabelsesberetning Popol Vuh.

Det mayasprog, der i dag tales af flest, kaldes yukatekisk maya og tales af 900,000 mayaer på Yucatán halvøen. Det er efterkommer af det ene af de to mayadialekter der brugtes til at nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).

Det andet mayasprog er dokumenteret i hieroglyf insdskrifter er chol, der i dag kun tales i mindre områder i Chiapas og Guatemala. Et nært beslægtet sprog chorti-maya tales ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og El Salvador. Disse sprog er de mest konservative i ordforråd og fonologi og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.

I Guatemalas højland findes maya sprog af Quiché-gruppen: quiché selv og cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og mam. Den berømte Popol Vuh er skrevet på quiché.

Sproget Huastecisk tilhører også maya-sprogfamilien, selv om det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.

Ekstern henvisning

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA