GABA: Forskelle mellem versioner
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: id:Asam gamma-aminobutirat |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: et:Γ-aminovõihape |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
[[eo:Gamo-Aminobuteracido]] |
[[eo:Gamo-Aminobuteracido]] |
||
[[es:Ácido γ-aminobutírico]] |
[[es:Ácido γ-aminobutírico]] |
||
[[et:Γ-aminovõihape]] |
|||
[[fi:Gamma-aminovoihappo]] |
[[fi:Gamma-aminovoihappo]] |
||
[[fr:Acide γ-aminobutyrique]] |
[[fr:Acide γ-aminobutyrique]] |
Versionen fra 22. jul. 2010, 00:29
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.