Grevens og Friherrens Komedie: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MystBot (diskussion | bidrag)
Linje 18: Linje 18:
[[Kategori:Skuespil fra Danmark]]
[[Kategori:Skuespil fra Danmark]]
[[Kategori:Skuespil fra 1675]]
[[Kategori:Skuespil fra 1675]]

[[en:Grevens og Friherrens Komedie]]

Versionen fra 23. jul. 2010, 22:45

Grevens og Friherrens Komedie er en bidende satirisk komedie fra 1675, af Mogens Skeel, en adelsmand af den gamle uradel, som harcelerer over den nye brevadel.

Den gamle danske adel var, trods alt, hvad den i de senere ar havde forbrudt mod land og rige, trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige krige, trods det, at mange af de godser, den tidligere i kraft af sine privilegier havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over pa fremmede hænder, dog stadig stolt af sin store fortid og lidet tilbøjelig til at kaste sig i støvet for tronens fod, selv om adskillige af dens medlemmer havde forstået at bøje sig for nødvendigheden og havde indordnet sig under de nye forhold.

Den så derfor skævt til disse nye grever og friherrer, og det var utvivlsomt ret gængse adelsanskuelser, der kom til orde gennem den bidende satire »grevens og friherrens komedie« fra 1675, i hvis 1. akts 3. scene der forekommer følgende samtale:

Citat Mette: En greve, en friherre kan man gore af hvad slags folk, man vil, en bankerotters son, en kræmmers son, en kromands, en kedelsmeds, en glarmesters, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...

Peder: Her op i djævelens skind, ellers far vi bøddelens og rakkerens med.

Mette: Ja, men deraf kan du ikke gøre en herremand; der skal så mange forfædres våben pa begge sider, og bade p& fædrene og mødrene må de have været uden berygtelse, at man kan ikke sige dem den ringeste klik på; hvor kan man da komme så let til at være herremand som greve eller friherre?

Citat

Det ses her, at »herremand« her ikke er taget i betydning af en mand, der ejer en herregård; nej, en herremand, det er en mand, der i de gode gamle tider, før 1660, var berettiget til at eje herregård, en født adelsmand, helst med 16 aner eller flere; brevadel kendtes jo også nok før 1660, men den regner satirens forfatter Mogens Skeel ikke med; hans egen æt var jo århundreder gammel, så gammel, at ingen kunde sige, hvorfra den egentlig stammede, og det samme var jo tilfældet med de fleste betydelige adelsslægter.

eksternt billede: http://www.sovemule.dk/overskud/popup_image.php/pID/34