Peter Rørdam: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjet Peter (med hotcat)
Linje 47: Linje 47:
[[Kategori:Præster fra Danmark]]
[[Kategori:Præster fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Slægten Rørdam|Peter]]

Versionen fra 30. jul. 2010, 15:44

Peter Rørdam (6. maj 1806 i Serup præstegård - 18. september 1883 i Lyngby præstegård) var en dansk præst, broder af Hans Christian Rørdam.

Rørdam blev student 1823, var huslærer i Sengeløse præstegård 182427, blev cand. theol. 1829, var derefter huslærer i Hillerød indtil 1831. 1831—41 virkede han som Lærer i Kbhvn. R. havde sjældne Gaver som Lærer. Han var en Discipel af Grundtvig, med hvem han siden blev besvogret, men i Discipelforholdet var han altid sig selv. Som Lærer især i de kbhvn'ske Asylskoler kunde han virkeliggøre de grundtvigske Friskoletanker. Ved sit Arbejde i Asylerne kom han i Forbindelse med den senere Dronning Caroline Amalie, og de sluttede et Venskab for Livet. 1841 blev R. Sognepræst i Mern ved Præstø, og her førte han, »den danske Bondepræst i Mern«, et forbilledligt Præsteliv, han sang, prædikede og talte og skabte Liv og Glæde rundt om. En stor Skuffelse var det for ham, da Bønderne 1848 valgte Væver Hans Hansen fra Mern ind i den grundlovgivende Rigsforsamling i St f. H. N. Clausen, 1856 blev R. Sognepræst i Lyngby ved Kbhvn., hvor han virkede næsten lige til sin Død, kun afbrudt af Krigen 1864, da han gik med som Feltpræst og lærte Soldaterne at synge og gav dem og Officererne Indtryk af Kristenlivets Alvor. Til Brug for Hæren samlede han »Salmer for danske Krigere« (1864), til Brug i Lyngby samlede han »Lyngby-Salmebogen«. I Lyngby og i Taarbæk Kapel flokkedes en Mængde Tilhørere om hans Prædikestol, han kunde tale baade de største og de mindste til Hjerte, og over for alle var han den samme Peter R. Da det forenede Venstre dannedes, blev han bange for, at Talmajestæten skulde bringe Danmark til Undergang, og med bange Anelser om sit Fædrelands Fremtid gik han i Graven. Kort efter at have taget sin Afsked døde han i sin Præstegaard.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Eksterne henvisninger