Højesteret (Tyskland): Forskelle mellem versioner
m flyttede Bundesgerichtshof til Højesteret (Tyskland): Flyttes for større sammenhørighed |
Sarrus (diskussion | bidrag) m {{harflertydig2|Højesteret (flertydig)}} |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Palais-Bundesgerichtshof-Karlsruhe-Germany.jpg|right|thumb|250px|Bygningen i Karlsruhe]] |
[[Fil:Palais-Bundesgerichtshof-Karlsruhe-Germany.jpg|right|thumb|250px|Bygningen i Karlsruhe]] |
||
[[Fil:Leipzig Reichsgericht.jpg|right|thumb|250px|Bundesgerichtshof i Leipzig]] |
[[Fil:Leipzig Reichsgericht.jpg|right|thumb|250px|Bundesgerichtshof i Leipzig]] |
||
{{harflertydig2|Højesteret (flertydig)}} |
|||
'''Den tyske højesteret''' eller '''Bundesgerichtshof''' er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. |
'''Den tyske højesteret''' eller '''Bundesgerichtshof''' er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. |
||
Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, [[Bundesverfassungsgericht]]. |
Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, [[Bundesverfassungsgericht]]. |
||
Versionen fra 5. aug. 2010, 09:22
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig).
Den tyske højesteret eller Bundesgerichtshof er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht.
Bundesgerichtshofs historie går tilbage til 1879, hvor den blev oprettet i Leipzig. Efter krigen, hvor Leipzig var en del af den sovjettiske zone og dermed placeret i DDR, genoprettede man institutionen i Karlsruhe. Efter genforeningen 1990 blev en anden af de fem dele af højesteret igen placeret i Leipzig, nemlig Bundesverwaltungsgericht.
Udover Bundesgerichtshof har Tyskland fire andre domstole der kan kaldes højesteret. Disse er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht, der hver især har deres eget retsområde.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |