Daa: Forskelle mellem versioner
→Nulevende dansk borgerlig slægt: opstrammer |
m tyop |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
== Nulevende dansk borgerlig slægt == |
== Nulevende dansk borgerlig slægt == |
||
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauritsdatter sønnen Gregers Gregersen Daae ([[1711]]–[[1765]]), fra hvem den |
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauritsdatter sønnen Gregers Gregersen Daae ([[1711]]–[[1765]]), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.<ref>http://www.fredskild.net/genealogy.html</ref><ref>http://ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I1565&ged=mikkel_lille.GED</ref><ref>http://www.wium.net/phpgedview/indilist.php?view=preview&alpha=D&surname_sublist=no&ged=wium-loyborg.GED</ref> |
||
== Nulevende norsk borgerlig slægt == |
== Nulevende norsk borgerlig slægt == |
||
Versionen fra 6. aug. 2010, 21:04
Daa eller Daae er en dansk uradelslægt stammende fra Sønderjylland. Med Generalmajor Gregers Daas død 20. december 1712 ophørte adelskabet. En borgerlig slægt med navnet, og som er efterkommere efter Gregers Daa, findes endnu i Danmark.
Våbenskjold
Slægten førte et våbenskjold med en skråtstående, rød, tretindet mur i et blåt felt. På hjelmen er to af rødt og blåt delte vesselhorn.
Historie
Adelsslægten Daa forekommer fra midten af 14. århundrede og delte sig i 15. århundrede i en sjællandsk og en fynsk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral Claus Daa til Ravnstrup, Borreby m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i Kalmarkrigen og 1625 blev medlem af rigsrådet. 1630 udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod Hamburg, dog ikke til kong Christian 4.s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til Haag og blev 1633 ridder. Hans ældste søn, Oluf Daa til Holmegård (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev 1648 kong Frederik 3.s rentemester og var nøje knyttet til Corfitz Ulfeldt, hvorfor han efter dennes fald 1651 mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, Valdemar Daa til Borreby og Bonderup (1616-1691), var en ivrig alkymist og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, Claus Daa til Daasborg, blev 1678 myrdet af en af sin hustrus, Sophie Amalie Lindenovs elskere (hun fik 1681 Daasborg ophøjet til Baroniet Lindenborg. Valdemar Daas søn, oberst Gregers Daa til Hald (1658-1712), der 1694 blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i Slaget ved Gadebusch 20. december 1712. Gregers Daa var adelsslægtens sidste mand.
Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: Oluf Daa, død 1461 som biskop i Roskilde, hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i Roskilde Domkirke med betydeligt jordegods. Herluf Trolle Daa til Snedinge (1565-1630) og Jørgen Daa (død 1619) var begge admiraler under Kalmarkrigen; den sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre 7 svenske skibe ved Elfsborg, hvorfor han forlenedes med Holbæk Slot.
Nulevende dansk borgerlig slægt
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauritsdatter sønnen Gregers Gregersen Daae (1711–1765), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.[1][2][3]
Nulevende norsk borgerlig slægt
I Norge findes en slægt med navnet Daae, der har produceret adskillige præster og embedsmænd. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Jonas Edvardsen Daae (død 1688), købmand i Trondheim. Hans søn, sognepræst i Vik, provst Anders Daae (1680–1763), gift med Birgitta Munthe (1686-1770), blev stamfader til en af Vestlandets største embedsmandsslægter. Han var far til magister Ludvig Daae (1723–1786), sognepræst i Lindås, som havde fem sønner, som alle blev uddannet til præsteværdigheden. Fra disse nedstammer flere grene af slægten.
Anders Daae (1758–1816), provst og sognepræst i Leikanger, var farfar til brødrene direktør ved Botsfengselet, kriminologen Anders Daae (1838–1910) og tolddirektør i Kina, Iver Munthe Daae (1845–1924). Førstnævnte var far til sanitetsgeneral Hans Daae (1865–1926).
Johan Christopher Haar Daae (1759–1827), sognepræst i Veøy, var far til kaptajn Ludvig Daae (1792–1879), som købte storgården Solnør i Skodje. Han var far til ejer av Solnør, toldkasserer, statsråd og politiker Ludvig Daae (1829–1893), som var far til ejer af Solnør, lensmand Johan Christopher Daae (1861–1912), hvis søstersøns efterkommere fremdeles ejer Solnør.
Iver Munthe Daae (1771–1849), provst og sognepræst i Fana, var far til stiftsprovst i Bergen, stortingsmand Claus Nils Holtzrod Daae (1806–1896) og sognepræst i Bø, Jens Kobro Daae (1811–1897). Sidstnævntes søn var lægen Anders Daae (1852–1924).
Ludvig Daae (1774–1843), sognepræst i Gloppen, var farfar til historikeren, professor Ludvig Ludvigsen Daae (1834–1910).
Christen Daae (1776–1854), ligesom faren sognepræst i Lindås, var far til politikeren og historikeren, professor Ludvig Kristensen Daa (1809–1877).
Noter
Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |