Højesteret: Forskelle mellem versioner
Diagram over appelmuligheder |
Ks (diskussion | bidrag) ændrer tekst omkring ankegrunde |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en [[landsret]] eller [[Sø- og Handelsretten]]. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer [[Grundloven|grundoven]], at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en [[tredjeinstansbevilling]]. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ [[Procesbevillingsnævnet]] ud fra en vurdering af sagens principielle betydning. |
Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en [[landsret]] eller [[Sø- og Handelsretten]]. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer [[Grundloven|grundoven]], at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en [[tredjeinstansbevilling]]. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ [[Procesbevillingsnævnet]] ud fra en vurdering af sagens principielle betydning. |
||
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesger. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til |
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesger. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen. |
||
==Historie og bygning== |
==Historie og bygning== |
||
Højesteret blev oprettet af [[Frederik III]] i [[1661]]. Bygningen er opført af [[Thorvald Jørgensen]] med genbrug af bygningsdele fra det foregående Christiansborg Slot. |
Højesteret blev oprettet af [[Frederik III]] i [[1661]]. Bygningen er opført af [[Thorvald Jørgensen]] med genbrug af bygningsdele fra det foregående Christiansborg Slot. |
||
Versionen fra 9. aug. 2010, 22:56
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Højesteret er Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Slotsholmen i København og hører sager fra det danske riges tre geografisk afgrænsede retssystemer: Danmark, Færøerne og Grønland.
Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer grundoven, at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en tredjeinstansbevilling. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ Procesbevillingsnævnet ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesger. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.
Historie og bygning
Højesteret blev oprettet af Frederik III i 1661. Bygningen er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det foregående Christiansborg Slot.
Dommere
I dag er der 19 højesteretsdommere, hvoraf én besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Torben Melchior fra 1. september 2010 Børge Dahl). Danmark har også udsendt en højesteretsdommer, der dømmer i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (i øjeblikket Peer Lorenzen). Herudover sidder højesteretsdommer Lars Bay Larsen som den danske dommer ved EU-Domstolen