Folkevise

Folkevise er en genrebetegnelse der stammer fra den tidlige romantiks forsøg på at forstå den folkeligt overleverede visetradition som udtryk for en fælles folkesjæl. Folkevisen er defineret ved ikke at have nogen forfatter, nogen kendt oprindelig tekstform og ofte at findes i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering.

Historie

Man formoder at traditionen med at skrive folkeviser oprindeligt kommer fra Frankrig og kom til Danmark omkring 1200. De gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet, hvor de blev navngivet. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1250-1300 og blev brugt som underholdning, i dag bruges de til læren om social- og samfundsudvikling.

Forfatteren bag de fleste folkeviser er ukendt, men da viseformen kræver en form for sammenhæng eller handling, så må der have været nogen, som har lavet en første udgave.

Den danske folkevise

Der har i Danmark i mange år fra 1200-tallet frem til 1900-tallet været en ubrudt tradition for at synge gamle viser, da de jo ellers ville være gået tabt, selv ved en kort pause. Den tradition har også haft betydning for salmerne. Det er romantikkens folkemindesamlere som har haft betydning for hvilke sange som er blevet nedskrevet. I Jylland vandrede Evald Tang Kristensen (han udgav sine bøger omkring år 1900) rundt og nedtegnede sange. På Bornholm var det kirkesanger Johansen der nedskrev de sange som endnu synges, til tekster og noder. Optegnelserne er blevet samlet og for en stor dels vedkommende udgivet i Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976) og adskilles nu ofte ved hjælp af sine DgF-numre.

Den danske folkevise blev først bevaret ved mundtlig overlevering som fx eventyr, sagn og myter. Den stammede oprindeligt fra Frankrig og bredte sig videre til Tyskland og England, og kom på den måde i Danmark i slutningen af det 12. århundrede. I begyndelsen blev folkeviser brugt til at vidergive informationer, fra adelsmand til adelsmand. Det at man rimede, gjorde at de enevældige konger også gad at læse dem. De var nødt til at finde underholdning når de læste, ellers gad de ikke.

I omkring 1550-1700 tallet blev viserne nedskrevet i poesibøger af adelsdamer, blandt disse bøger er "Hjertebogen", som der linkes til længere nede på siden.

På middelaldrecentre og i rollespilssammenhæng videreføres folkeviserne. Der bliver også skrevet nye sange i gammel stil.

Teknik

En folkevise er episk (dvs. en fortællende, berettende historie med en fremadskridende handling), og blev fortalt i strofeform enten i den 2-liniede (den ældste) eller den 4-liniede.

• 2-liniede strofe rimer de to linjer.

• 4-liniede strofe rimer 2. og 4. linje.

Der er altid et omkvæd i en folkevise, det er med til at udtrykke den lyriske grundstemning. Omkvædet kan fx udtrykke et varsel om, hvad der vil ske hvis man gør noget dumt eller godt.

Folkeviserne blev anvendt som danseviser, hvis indhold fortæller om mennesker i konflikt eller krisesituationer. Dansen var en kæde- eller runddans. En forsanger - hyppigt en trubadur - sang selve visen, mens de øvrige dansende sang omkvædet i kor.

Side af "Hjertebogen" fra 1500-tallet. Den ældste, bevarede visehåndskrift. Det kgl bibliotek.

Det berømte kalkmaleri fra ca. 1350 i Ørslev kirke på Sjælland viser en folkevisedans. Unge kvinder iført jomfrukroner og mænd iført hætter har taget hinanden i hænderne og danner en kæde. Hver person danser sit dansetrin, så de tilsammen giver dansen bevægelse. Billedet er kun en lille frise imellem to større religiøse billeder og er tænkt som en advarsel imod dans.

Inddeling

Folkeviserne er alle Adelsviser, men kan dog indledes i 5 mindre kategorier:

Ridderviser skildrer adelens og riddernes liv. Temaet er fejder og elskov. Professionelle sangere drog rundt til hoffer og sang om livet der. Dette er den største gruppe af viser.

Historiske viser handler om personer eller begivenheder, der er kendt fra historien. De historiske forhold behandles frit.

Trylleviser handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, fx gengangere, runer, havvæsener, elverfolk, omskabelse af mennesker til dyr og omvendt.

Kæmpeviser er inspireret af de gamle myter og sagn.

Skæmteviser Viser der gør grin af præster og munke.

Eksterne henvisninger

• Folkeviser Artikel på Dansk Folkemindesamlings site www.dagligliv.dk

Se også

• Vise