Forskel mellem versioner af "Døbefont"

Spring til navigation Spring til søgning
206 bytes fjernet ,  for 10 år siden
lix
m (robot Tilføjer: he:אגן טבילה)
(lix)
[[Fil:Døbefont Stilling Kirke.jpg|thumb|250px|Granitdøbefont i [[Stilling Kirke]] ved [[Skanderborg]]]]
[[Fil:Gotland-Hamra kyrka 07.jpg|thumb|250px|Døbefonten i [[Hamra kyrka]] på [[Gotland]]. Den er anbragt på et podium og bemalet, som det formodentlig også oprindelig har været tilfældet i flertallet af danske kirker.]]
En '''døbefont''' (latin ''fons'', kilde) er en kumme til brug ved [[barnedåb]] i kirken.
[[Dåb]]en skulle oprindelig foregå somvar en fuldstændig neddypning, og derfor var de ældste døbebrønde
(''piscinæ'') indhegnede vandbassiner, der som regel fandtes i særlige ''baptisterier''. Kun [[biskop]]perne kunne døbe, og derfor fandtes disse bassiner hovedsageligt ved [[domkirke]]rne;
de findes nu kun enkelte steder i [[Sydeuropa]]. Allerede i den tidlige [[middelalder]] fik enhver, der var [[Ordination|præsteviet]], ret til at døbe, og fra nu af var der i alle [[kirke (bygning)|kirker]] (sognekirker, ikke i klosterkirker!) en døbefont (''fons baptismalis'').
 
== Placering i kirkerummet ==
Som regelDøbefontene stod døbefonten sandsynligvis oprindelig på kirkens længdeakse mellem mands- og kvindedøren, således at det understregedes, at dåben er ''indgangen'' til kristenlivet. I middelalderens sidste århundreder blev fonten ofte flyttet yderligere mod vest til tårnrummet, der dermed kom til at fungere som en slags dåbskapel. Først efter [[reformationen]] blev døbefontene flyttet til deres nuværende placering nær ved eller i koret i kirkens østende.
 
Fra [[1950'erne]] har en rækkke udgravninger i [[Danmark|danske]] kirker givet yderligere viden om døbefontenes oprindelige placering. Bl.aBla. fandt man iviste [[Højby Kirke]], [[Vig Kirke]], [[Blistrup Kirke]] og [[Thisted Kirke]] midt mellem mands- og kvindedøren (dog lidt øst herfor) spor af en oval platform, hvortil døbefonten har været placeret. I Thisted er døbefonten i dag anbragt på to cirkulære granitsten, der blev fundet under en restaurering i [[1976]]. TilsvarendeDer er der fundet spor af platforme i [[Ishøj Kirke]] og [[Gadbjerg Kirke]], men her er forhøjningen forbundet med [[kor (kirkedel)|koret]] via en rampe.
 
Døbefonte anbragt på podier er bevaret i flere kirker på [[Gotland]].
 
== Udformning ==
Materialet var som regel [[sten]] ( tysk: ''Taufstein''), der blev tilhugget i trommeform eller af form som en [[kalk (bæger)|kalk]], og ofte blev fonten udsmykket med [[ornament]]er og figurer. De har nok også som hovedregel været bemalede, men i Danmark blev det ved flere lejligheder i [[1800-tallet]] ([[1861]], [[1862]] og [[1889]]) påbudt, at al bemaling af stenskulpturer i kirkerne skulle fjernes. Nærmere studier af de danske døbefonte har dog afsløret rester af bemaling på over 200 fonte. Kummen blev lavet så stor, at et spædbarn kunne dyppes helt ned i den. På grund af det holdbare materiale hører døbefonte til det ældste bevarede [[kirkeinventar]] og er ofte lige så gamle som de første stenkirker. Af dissede gamle døbefonte i [[romansk stil]] er der mange af lokalt begrænsede typer.
 
I Danmark, hvorhar næsten alle landsbykirker har en døbefontdøbefonte fra [[Valdemarerne|Valdemarstiden]],. ogDe hvor dener som regel er af [[granit]], og er de forskellige fra landsdel til landsdel. [[Mouritz Mackeprang]]s behandlingbog afom de danske døbefonte fra [[1941]] er stadig standardværket om emnet, og her opregnes 1494 middelalderlige fonte,. hvilketDet svarer til 86% af døbefontene i de danske landsbykirker. Mackeprangs opdelte dem i følgende typer:
* [[Sjælland]]ske typer:
** Slagelsestypen
** Djurslandstypen
** Arkadetypen
 
 
** [[Skåne]] (import til det nuværende Danmark, men Skåne var i middelalderen og længe efter en del af Danmark)
 
* Importerede fonte:
** [[Skåne]] (import til det nuværende Danmark, men Skåne var i middelalderen og længe efter en del af Danmark)
** [[Belgien]] og [[Tyskland|Nordvestyskland]]
** [[Gotland]]
Anonym bruger

Navigationsmenu