Danskerligaen: Forskelle mellem versioner
ny artikel |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 15. aug. 2010, 03:35
Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning, senere Dansker-Ligaen var en antisemitisk forening stiftet 1917 af billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg.
Bøgebjerg mente, i forlængelse af nogle udtalelser af N.F.S. Grundtvig, at jøderne ubemærket fik listet sig ind på betydelige poster og områder i samfundet. I sin tale ved foreningens stiftende generalforsamling nævnte han desuden jødernes modvilje mod at opgive deres kultur og særegenhed som deres samfundsopløsende og uroskabende egenskaber.
Bøgebjerg mente derudover, at jøderne i al stilhed var i færd med at overtage det danske kulturliv, de danske medier og det danske statsapparat. Desuden mente han, at jøderne betragtede danskerne som en laverestående race, og fra deres positioner i samfundets top ville de efterhånden få Danmark indlemmet i et tysk-jødisk verdensvælde. I forlængelse heraf beskrev han tidernes jødeforfølgelser som grusomme, men på ingen måde umotiverede, idet han anså jødernes væsen for bedragerisk og løgnagtigt.
Andre offentligt kendte personer i foreningen var zoologen H.J. Hansen, der forfattede nogle antijødiske artikler i Jyllands-Posten og arkitekten Alfred Råvad. Dertil kan nævnes Hans Brunøe og hans bog Danskerne og de andre fra 1919.