Disputats: Forskelle mellem versioner
lille ny |
disputatser kan ... bredde sig over mere end 1.000 sider -> ... brede sig ... |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Der er således ikke noget krav om omfanget af disputatsen. Blandt de kortere af slagsen kan |
Der er således ikke noget krav om omfanget af disputatsen. Blandt de kortere af slagsen kan |
||
nævnes [[Niels Bohr]]s ''Studier over Metallernes Elektrontheori'' fra [[1911]] på 120 sider og [[Henry Bruun]]s ''Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500'' fra [[1959]] på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en [[kandidat]]uddannelse. De længste disputatser kan omvendt |
nævnes [[Niels Bohr]]s ''Studier over Metallernes Elektrontheori'' fra [[1911]] på 120 sider og [[Henry Bruun]]s ''Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500'' fra [[1959]] på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en [[kandidat]]uddannelse. De længste disputatser kan omvendt brede sig over mere end 1.000 sider. Som eksempel kan nævnes [[Carsten Porskrog Rasmussen]]s ''Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770'' fra [[2003]], der består af et bind på 685 sider med selve fremstillingen og et bind på 484 sider med godsoversigter og altså i alt er på 1.169 sider. |
||
Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]]. |
Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]]. |
||
Versionen fra 19. nov. 2005, 14:32
En disputats – også kaldet doktordisputats eller doktorafhandling – er en afhandling, der ligger til grund for tildelingen af en doktorgrad. Er der tale om en ph.d.-grad taler man ikke om en disputats, men en ph.d.-afhandling.
I Bekendtgørelse om doktorgrader fra 14. august 1996 hedder det:
§3. Stk. 2. Tildelingen af doktorgraden skal være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre.
§ 5. En doktorafhandling kan bestå af en afhandling eller flere afhandlinger, der er beslægtede i emnekreds eller metode. Består en doktorafhandling af flere afhandlinger, skal der tillige indgå en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, forfatteren mener at have opnået.
Der er således ikke noget krav om omfanget af disputatsen. Blandt de kortere af slagsen kan nævnes Niels Bohrs Studier over Metallernes Elektrontheori fra 1911 på 120 sider og Henry Bruuns Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500 fra 1959 på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en kandidatuddannelse. De længste disputatser kan omvendt brede sig over mere end 1.000 sider. Som eksempel kan nævnes Carsten Porskrog Rasmussens Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 fra 2003, der består af et bind på 685 sider med selve fremstillingen og et bind på 484 sider med godsoversigter og altså i alt er på 1.169 sider.
Disputatsen skal forsvares ved en disputation.