Østerbro Stadion: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
== Anlæggets historie == |
== Anlæggets historie == |
||
Østerbro Stadion blev indviet i [[1912]] som landets første atletikstadion og senere ombygget til at også kunne rumme en fodboldbane for at aflaste [[Parken|Idrætsparkens]] græstæppe <ref name="bog" />. Idrætshuset ([[1914]] <ref name="bog">[http://www.karch.dk/forskning/centre/CIA/rapport/Idraetsscener_intro.pdf Idrætsscener - kropskulturen i to egne af Danmark] Udarbejdet af [[Maria Keinicke Davidsen]], [[Center for Idræt og Arkitektur]], [[2003]]. ISBN 87-7830-093-2.</ref>) og Østerbro Stadion blev opført i perioden [[1913]]-[[1929]] som led i et stort sportsanlæg med idrætshal, atletikstadion og et fodboldstadion. Østerbrogade 79 kommer til i [[1926]] samtidigt som en ny indgang til Østerbro Stadion fra [[Østerbrogade]], idet man gik ind gennem en [[Portal]]en i [[Art Deco]] stil fra [[1926]]. Arkitekterne var [[Arthur Wittmaack]] og [[Vilhelm Hvalsøe]]. Portalen mod Østerbrogade, som stadig eksistere men ikke længere bruges som indgang, er flankeret af [[Park |
Østerbro Stadion blev indviet i [[1912]] som landets første atletikstadion og senere ombygget til at også kunne rumme en fodboldbane for at aflaste [[Parken|Idrætsparkens]] græstæppe <ref name="bog" />. Idrætshuset ([[1914]] <ref name="bog">[http://www.karch.dk/forskning/centre/CIA/rapport/Idraetsscener_intro.pdf Idrætsscener - kropskulturen i to egne af Danmark] Udarbejdet af [[Maria Keinicke Davidsen]], [[Center for Idræt og Arkitektur]], [[2003]]. ISBN 87-7830-093-2.</ref>) og Østerbro Stadion blev opført i perioden [[1913]]-[[1929]] som led i et stort sportsanlæg med idrætshal, atletikstadion og et fodboldstadion. Østerbrogade 79 kommer til i [[1926]] samtidigt som en ny indgang til Østerbro Stadion fra [[Østerbrogade]], idet man gik ind gennem en [[Portal]]en i [[Art Deco]] stil fra [[1926]]. Arkitekterne var [[Arthur Wittmaack]] og [[Vilhelm Hvalsøe]]. Portalen mod Østerbrogade, som stadig eksistere men ikke længere bruges som indgang, er flankeret af [[Park Bio]] og [[Park Café]] på den ene side og af en sportsforretning på den anden. |
||
I [[1950]]'erne blev Østerbro Stadion udvidet med en tribune, hvorefter [[Boldklubben af 1893|B.93]] flyttede ind under stadiontribunen. Boldklubben Skjold hade i mange år haft deres omklædningsrum under den gamle hovedtribune i [[Københavns Idrætspark]], men har nu fået omklædningsrum og klublokaler under tribunen på Østerbro Stadion. I [[1975]] fik løbebanerne som et af de første stadion i Danmark kunstofbelægning. |
I [[1950]]'erne blev Østerbro Stadion udvidet med en tribune, hvorefter [[Boldklubben af 1893|B.93]] flyttede ind under stadiontribunen. Boldklubben Skjold hade i mange år haft deres omklædningsrum under den gamle hovedtribune i [[Københavns Idrætspark]], men har nu fået omklædningsrum og klublokaler under tribunen på Østerbro Stadion. I [[1975]] fik løbebanerne som et af de første stadion i Danmark kunstofbelægning. |
||
Versionen fra 15. aug. 2010, 16:09
Østerbro Stadion er et kombineret atletik- og fodbold-stadion på 12.000 m² beliggende i det Indre Østerbro på Gunnar Nu Hansens Plads i København. Stadion ligger få meter fra Sankt Jakobs Kirke, Øbro-Hallen og Danmarks nationale fodboldstadion Parken og har plads til samlet 7.000 tilskuere, hvoraf er 1.700 siddepladser på en stor tribune (se øverste billede) på den ene side og en ældre mindre stål/træ-tribune på anden side (se andet billede). Anlægget er bygget sammen med Idrætshuset, som indeholder omklædningsrum og fem indendørshaller på i alt 5.400 m² til afvikling af sports-aktiviteter såsom håndbold, bordtennis, boksning, kampsport og styrketræning, og hvor Café Stafetten har til huse. I kælderen er der et motionsrum og et vægtløfterlokale, der benyttes af idrætsklubberne tilknyttet anlægget udlejet af Københavns Idrætsanlæg [1]. Anlægget har på Østerbrogade 79 et bokselokale og en skydekælder. Østerbro Stadion/Idrætshusets er siden 1912 hjemsted for atletikklubberne Københavns Idræts Forening og Idrætsforeningen Sparta og fra 1973 også for Atletikklubben af 1973. Boldklubben af 1893 og Boldklubben Skjold afvikler her fodboldafdelingernes hjemmebanekampe i 2. division samt Boldklubben Skjold kvinders kampe i Elitedivisionen. Derudover består brugergruppen af diverse skoler, institutioner.
Anlæggets historie
Østerbro Stadion blev indviet i 1912 som landets første atletikstadion og senere ombygget til at også kunne rumme en fodboldbane for at aflaste Idrætsparkens græstæppe [2]. Idrætshuset (1914 [2]) og Østerbro Stadion blev opført i perioden 1913-1929 som led i et stort sportsanlæg med idrætshal, atletikstadion og et fodboldstadion. Østerbrogade 79 kommer til i 1926 samtidigt som en ny indgang til Østerbro Stadion fra Østerbrogade, idet man gik ind gennem en Portalen i Art Deco stil fra 1926. Arkitekterne var Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. Portalen mod Østerbrogade, som stadig eksistere men ikke længere bruges som indgang, er flankeret af Park Bio og Park Café på den ene side og af en sportsforretning på den anden. I 1950'erne blev Østerbro Stadion udvidet med en tribune, hvorefter B.93 flyttede ind under stadiontribunen. Boldklubben Skjold hade i mange år haft deres omklædningsrum under den gamle hovedtribune i Københavns Idrætspark, men har nu fået omklædningsrum og klublokaler under tribunen på Østerbro Stadion. I 1975 fik løbebanerne som et af de første stadion i Danmark kunstofbelægning.
Der er sket konstante om-, til- og nybygninger af bl.a. tilskuertribuner igennem årene (ståltribunerne er fra henholsvis 1953 og slutningen af 1970'erne), men der blev dog ikke været afsat større investeringer i anlægget under flere år. Det medførte en stor kontrast mellem Østerbro Stadion og Parken ved siden af, idet Østerbro Stadion fremstod som meget gammel og nedslidt (hvilket tydeligt ses på stål/træ-tribune ved Idrætshuset). De stigende krav fra Dansk Boldspil-Union til banens størrelse, faciliteter for tilskuere og forskellige former for afspærring på fodboldstadions medførte endvidere, at fodboldbanen på Østerbro Stadion blev så lille (banens størrelse er 102 x 65 meter og lysanlægget har 350 lux.), at fodbold-organisationen som udgangspunkt ikke ville tillade at der afvikles 2. divisionskampe på stadion [3]. DBU gav dispensation til afvikling af kampe i forårssæsonens start i 2007 under forudsætning af en renovering blev igangsat.
Tilskuerrekorden på Østerbro Stadion blev sat 1992 da det hidtil største og mest succesrige atletikstævne på dansk grund afholdt. Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæumsstævne havde deltagelse af talrige verdens- og olympiske mestre- og rekordholdere og mere end 12.000 overværede begivenhederne. Rekorden for fodbold er 6.900 tilskuere den sattes i forbindelse med en fodboldkamp mellem B.93 og Randers Freja den 10. november 1963 i den daværende 2. division (nu kendt som 1. division), hvor B.93 den efterfølgende uge sikrede sig oprykning til den daværende bedste fodboldrække 1. division ved at slå Odense KFUM 3-0 i Odense. Superliga-mandskaberne fra B.93 og Brøndby IF spillede den 26. juli 1998 overfor 5.660 tilskuere, hvilket samtidig var B.93s debut i Superligaen og samtidig den seneste sæson (1998/99) med optræden i den bedste række.
I forbindelse med opførelsen af idrætshuset blev der placeret flere skulpturer på stadion, to af græske olympiske mestre i nævekæmp; Kreugas og Demoxenos af Antonio Canova. Diskoskasteren en kopi af en antik statue lavet af Myron cirka 430 f.Kr og Bueskytten af Ernst Moritz Geyger i aksen mod Østerbrogade. Spydbæreren, Doryphoros af Polykleitos cirka 450 f.Kr. og Skraberen, Apoxyomenos af Lysippos cirka 300 f. Kr.. Senere er der tilkommet tre skulpturer mere til stadion; Uffe med sværdet Skræp af Axel Hansen og "Maratonløber" af Marius E. Jørgensen. Over Østerbrogade portalen står Ved målet en statue af tre nøgne løbere af Alfred Boucher. I 2009 blev de seks statuer og Idrætshuset med dets stakit, portpiller og porte mod pladsenfredet.[4]
Det nye Østerbro Stadion
Den 12. marts 2007 præsenterede Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) sammen med direktør Flemming Østergaard fra Parken Sport & Entertainment en idrætsplan for Østerbro [5][6]. Planen indebar, at Parken Sport & Entertainment fik tilladelse til at udvide Parkens gamle tribune samt at de købte den historiske Østerbro Skøjtehal for efterfølgende at rive den ned og opføre en multihal med plads til 4.000-5.000 tilskuere ved sportsarrangementer (primært håndboldkampe) og 8.500 tilskuere til kulturarrangementer (primært koncerter).
Pengene (godt 53 millioner [7]) fra salget brugte Københavns Kommune til at finansiere en gennemgribende renovering og udbygning af Østerbro Stadion. Arbejdet blev færdigt i foråret 2009 og medførte at den gamle stål/træ-tribune ved Idrætshuset reduceredes til kun at inkludere et par tilskuerrækker og at den forreste del af den store tribune blev revet ned, hvilket gav plads for anlæggelse af otte rundløbebaner og en udvidelsen af fodboldbanen. Endvidere blev der bygget en ny indendørs atletikarena i den gamle tennishal.[8] Det nye stadion lever nu op til kravene fra Dansk Boldspil-Union, og lægger i dag græs til fodbold på 1. divisionsniveau. Det nye stadion blev "fodboldindviet" 17. juni 2009 i oprykningskampen mellem B.93 og Brabrand IF, en kamp som endte 0-0.
Referencer
- ^ Samarbejdsaftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Brugerbestyrelsen for Østerbro Stadion/Idrætshuset fra 2006.
- ^ a b Idrætsscener - kropskulturen i to egne af Danmark Udarbejdet af Maria Keinicke Davidsen, Center for Idræt og Arkitektur, 2003. ISBN 87-7830-093-2.
- ^ Kommunen kæmper for Østerbro Stadion fra den 26. juni 2006.
- ^ Fredningsbeslutning hos Kulturarvsstyrelsen
- ^ B.93s Info-brev af Hans Drachmann fra den 18. marts 2007
- ^ Fagre nye idrætsverden på Østerbro fra den 12. marts 2007.
- ^ Don Ø må slippe 53 mio til kommunen fra den 12. marts 2007.
- ^ Ny sportshal ved Parken fra den 12. marts 2007.