Reformationen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved GhalyBot, fjerner ændringer fra 2.107.87.130 (diskussion | bidrag)
Linje 2: Linje 2:
'''Reformationsbevægelsen''' var den hændelse, hvor den [[protestantisme|protestantiske]] kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i [[Wittenberg]] i [[Tyskland]] , hvor [[munk]]en [[Martin Luther]] i [[1517]] rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine [[Luthers 95 teser|95 teser]], som han efter sigende slog op på [[Wittenberg]] Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte [[Poul Helgesen]] i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
'''Reformationsbevægelsen''' var den hændelse, hvor den [[protestantisme|protestantiske]] kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i [[Wittenberg]] i [[Tyskland]] , hvor [[munk]]en [[Martin Luther]] i [[1517]] rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine [[Luthers 95 teser|95 teser]], som han efter sigende slog op på [[Wittenberg]] Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte [[Poul Helgesen]] i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.


== Baggrund ==
[[Fil:Martin Luther by Lucas Cranach der Ältere.jpeg|thumb|left|Martin Luther malet af [[Lucas Cranach den Ældre]]]]


[[Fil:Martin Luther by Lucas Cranach der Ältere.jpeg|thumb|left|Martin Luther malet af [[Lucas Cranach den Ældre]]]]
Reformationen angiver overgangen fra katolicisme til protestantisme i Nordeuropa.


Indtil [[1400-tallet]] havde [[Romersk-katolske kirke|kirken]] haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur i [[Vesteuropa]]. Dermed var kirken – og [[universitet]]erne – også de eneste med kendskab til og udlægning af [[Bibelen]]. I 1442 kom [[Johann Gutenberg]] med sin revolutionerende måde at trykke bøger på, og i 1455 begyndte han at trykke Bibelen. Indførelsen af [[bogtryk]]kerkunsten betød, at kirken og de lærde og rige ikke længere sad med monopol på at eje bøger, der indtil da havde været særdeles bekostelige. Bibelen blev oversat fra [[latin]] eller direkte fra grundsprogene [[hebraisk]] og [[Oldgræsk|græsk]], og det var nu muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken.
Indtil [[1400-tallet]] havde [[Romersk-katolske kirke|kirken]] haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur i [[Vesteuropa]]. Dermed var kirken – og [[universitet]]erne – også de eneste med kendskab til og udlægning af [[Bibelen]]. I 1442 kom [[Johann Gutenberg]] med sin revolutionerende måde at trykke bøger på, og i 1455 begyndte han at trykke Bibelen. Indførelsen af [[bogtryk]]kerkunsten betød, at kirken og de lærde og rige ikke længere sad med monopol på at eje bøger, der indtil da havde været særdeles bekostelige. Bibelen blev oversat fra [[latin]] eller direkte fra grundsprogene [[hebraisk]] og [[Oldgræsk|græsk]], og det var nu muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken.


I tiden op til Reformationen stod [[Paven]] og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige [[dogme]]r om, at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem [[fromhed]], gode gerninger, køb af [[afladsbrev]]e og gaver til kirken. Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke købe sig til kortere tid i [[skærsilden]]. ([[Johann Tetzel]] er berømt eller berygtet for at have solgt afladsbreve under mottoet: "Når mønten i kisten klinge, din sjæl ud af skærsilden springe.")
I tiden op til Reformationen stod [[Paven]] og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige [[dogme]]r om, at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem [[fromhed]], gode gerninger, køb af [[afladsbrev]]e og gaver til kirken. Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke købe sig til kortere tid i [[skærsilden]]. ([[Johann Tetzel]] er berømt eller berygtet for at have solgt under mottoet: "Når mønten i kisten klinge, din sjæl ud af skærsilden springe.")


Den [[31. oktober]] [[1517]] startede reformationen for alvor. [[Martin Luther]] havde sat [[Luthers 95 teser|95 teser]] op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis. Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele systemet med frelse af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde. Arbejdede man hårdt og gav arbejdet gode resultater, så var det et tegn på Guds nåde.
Den [[31. oktober]] [[1517]] startede reformationen for alvor. [[Martin Luther]] havde sat [[Luthers 95 teser|95 teser]] op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis. Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele systemet med frelse af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde. Arbejdede man hårdt og gav arbejdet gode resultater, så var det et tegn på Guds nåde.

Versionen fra 25. aug. 2010, 08:32

Reformationsbevægelsen var den hændelse, hvor den protestantiske kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine 95 teser, som han efter sigende slog op på Wittenberg Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte Poul Helgesen i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.


Martin Luther malet af Lucas Cranach den Ældre

Indtil 1400-tallet havde kirken haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur i Vesteuropa. Dermed var kirken – og universiteterne – også de eneste med kendskab til og udlægning af Bibelen. I 1442 kom Johann Gutenberg med sin revolutionerende måde at trykke bøger på, og i 1455 begyndte han at trykke Bibelen. Indførelsen af bogtrykkerkunsten betød, at kirken og de lærde og rige ikke længere sad med monopol på at eje bøger, der indtil da havde været særdeles bekostelige. Bibelen blev oversat fra latin eller direkte fra grundsprogene hebraisk og græsk, og det var nu muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken.

I tiden op til Reformationen stod Paven og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige dogmer om, at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem fromhed, gode gerninger, køb af afladsbreve og gaver til kirken. Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke købe sig til kortere tid i skærsilden. (Johann Tetzel er berømt eller berygtet for at have solgt under mottoet: "Når mønten i kisten klinge, din sjæl ud af skærsilden springe.")

Den 31. oktober 1517 startede reformationen for alvor. Martin Luther havde sat 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis. Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele systemet med frelse af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde. Arbejdede man hårdt og gav arbejdet gode resultater, så var det et tegn på Guds nåde.

Teserne spredtes med stor hast over hele Tyskland og vakte stor opsigt. Dette var et stort slag for den katolske kirke, der havde fået store indtægter på afladshandlen.

Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke, da Martin Luther og hans efterfølgere blev ekskommunikeret fra den romersk-katolske kirke; dette brud er ikke helet siden. Reformationen var startskud til etableringen af både den lutherske og reformerte kirke samt døberbevægelsen. Luther selv havde frabedt sig, at hans efterfølgelige skulle kalde sig "lutherske" [1].

Den radikale reformation

Udtryket Radikal reformation eller Reformationens venstrefløj beskriver reformatoriske grupperinger som døbere (også: gendøbere eller anabaptister) og sværmere (også spiritualister) samt tilhængere af Andreas Karlstadt og Thomas Müntzer. De havde ofte en udpræget antiklerikal indstilling og blev undertrykt af både evangeliske og katolske stænder.

Reformationen i Danmark

Uddybende Uddybende artikel: Reformationen i Danmark

I 1520 bekostede en velhavende Bennik fra gården "Benniksgård" i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. - Det vil sige at reformationen startede i Rinkenæs gamle Kirke otte år før det øvrige land.

Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der i Viborg blev hovedkraften i reformationen i Danmark: i 1525 satte han sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.

Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. I 1524 oversatte borgmester Hans Mikkelsen og lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-salmebogen".

I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.

Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt, som det ses i Vatikanets arkiver; brevstrømmen fra Danmark stopper.

Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.

Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre; gråbrødreklostrene var dog en undtagelse (se hertil), og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. Så til trods for den hårde linje, som Peder Palladius fulgte på Sjælland, blev reformationen en ublodig affære i Danmark.

Referencer

  1. ^ "For det første anmoder jeg om, at man vil undlade at bruge mit navn, og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min. Og jeg er heller ikke blevet korsfæstet for nogen. …" (http://www.martinluther.dk/oproer.html#53)
Se Wiktionarys definition på ordet:
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link GA

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA