Erik Gustaf Boström: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: de, en, es, it, la, no, pt, sq; kosmetiske ændringer
Linje 3: Linje 3:


Han blev 1861 [[student]] i [[Upsala]], men måtte allerede 1863 forlade [[Upsala Universitet|universitetet]] for at overtage
Han blev 1861 [[student]] i [[Upsala]], men måtte allerede 1863 forlade [[Upsala Universitet|universitetet]] for at overtage
styrelsen af [[fideikommis]]set [[Östanå]], en af Sveriges større landejendomme. Han viste sig snart som en dygtig Landmand og valgtes 1870 til Bestyrelsen for [[Stockholms län]]s Landhusholdningsselskab (Næstformand 1889, Formand 1897) og
styrelsen af [[fideikommis]]set [[Östanå]], en af Sveriges større landejendomme. Han viste sig snart som en dygtig Landmand og valgtes 1870 til Bestyrelsen for [[Stockholms län]]s Landhusholdningsselskab (Næstformand 1889, Formand 1897) og
desuden til Länets Landsting (Næstformand 1883-88, Formand 1889-91); ogsaa andre offentlige Tillidshverv gaves ham.
desuden til Länets Landsting (Næstformand 1883-88, Formand 1889-91); ogsaa andre offentlige Tillidshverv gaves ham.


Linje 19: Linje 19:
der skulde udarbejde en ny Toldtarif
der skulde udarbejde en ny Toldtarif
overensstemmende med Bigsdagens s. A. tagne
overensstemmende med Bigsdagens s. A. tagne
Beslutninger.
Beslutninger.


Boström, som tidlig var Talsmand for
Boström, som tidlig var Talsmand for
Toldbeskyttelse, særlig for Landbrugets
Toldbeskyttelse, særlig for Landbrugets
Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
Landtmannaparti og blev snart et af dets
Landtmannaparti og blev snart et af dets
ledende Medlemmer. 1889 fik han endvidere det
ledende Medlemmer. 1889 fik han endvidere det
Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges
Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges
og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold,
og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold,
Linje 35: Linje 35:
samtidig med en fuldstændig Afskrivning af
samtidig med en fuldstændig Afskrivning af
Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
Spørgsmaal blev bragt ud af Verden.
Spørgsmaal blev bragt ud af Verden.


Jan. 1893 gjordes
Jan. 1893 gjordes
ved en Udtalelse i Statsraadsprotokollen det
ved en Udtalelse i Statsraadsprotokollen det
første Skridt fra sv. Side til at fremkalde en
første Skridt fra sv. Side til at fremkalde en
ny Ordning af de forenede Rigers
ny Ordning af de forenede Rigers
Udenrigsstyrelse, med fælles Udenrigsminister, sv. ell.
Udenrigsstyrelse, med fælles Udenrigsminister, sv. ell.
norsk Mand. Som midlertidig Finansminister
norsk Mand. Som midlertidig Finansminister
(Novbr 1894-Marts 1895) gennemførte han
(Novbr 1894-Marts 1895) gennemførte han
forhøjet Told paa Korn og Mel, opr. endog ved
forhøjet Told paa Korn og Mel, opr. endog ved
foreløbig Lov kort før Rigsdagens
foreløbig Lov kort før Rigsdagens
Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han
Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han
endvidere til en endelig Fastsættelse af de to
endvidere til en endelig Fastsættelse af de to
Kamres Medlemstal (d. v. s. Begrænsning af
Kamres Medlemstal (d. v. s. Begrænsning af
Byernes politiske Indflydelse) (1894) og til en
Byernes politiske Indflydelse) (1894) og til en
Indskrænkning af den enkelte Vælgers
Indskrænkning af den enkelte Vælgers
Stemmetal ved kommunale Valg (1900). Endvidere
Stemmetal ved kommunale Valg (1900). Endvidere
tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse
tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse
igennem.
igennem.


For at imødekomme den
For at imødekomme den
protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
med Norge falde bort; men da han ikke kunde
med Norge falde bort; men da han ikke kunde
hindre den norske Flaglov 1899, overtog han
hindre den norske Flaglov 1899, overtog han
selv for et Par Maaneder (Oktbr-Decbr)
selv for et Par Maaneder (Oktbr-Decbr)
Udenrigsministeriet for at give de fremmede
Udenrigsministeriet for at give de fremmede
Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den
Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den
daværende Udenrigsminister ikke var villig til. I
daværende Udenrigsminister ikke var villig til. I
Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen,
Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen,
hædret paa mange Maader, bl. a. ved
hædret paa mange Maader, bl. a. ved
Linje 70: Linje 70:
Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han
Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han
beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var
beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var
valgt 1893 af Sthlm's Län. I denne Stilling
valgt 1893 af Sthlm's Län. I denne Stilling
støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved
støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets
Forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni
Forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni
1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog
1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog
med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre,
med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre,
og overraskede nu Almenheden ved at tage
og overraskede nu Almenheden ved at tage
forholdsvis fremskridtslystne Mænd til Kongens
forholdsvis fremskridtslystne Mænd til Kongens
Raad, men endnu mere, da han i sit politiske
Raad, men endnu mere, da han i sit politiske
Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med
Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med
25 Aars Alder og Indførelse af
25 Aars Alder og Indførelse af
Forholdstals-Valgmaaden.
Forholdstals-Valgmaaden.


Han kunde dog ikke opnaa 2.
Han kunde dog ikke opnaa 2.
Kammers Tilslutning til den sidstnævnte
Kammers Tilslutning til den sidstnævnte
Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand
Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand
imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som
imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som
Valgretsvilkaar. Derimod fik han 1904 gennemført
Valgretsvilkaar. Derimod fik han 1904 gennemført
en indgribende Omdannelse af det højere
en indgribende Omdannelse af det højere
Skolevæsen og en vigtig Lov om »egne Hjem« til
Skolevæsen og en vigtig Lov om »egne Hjem« til
Arbejderne. 1905 afsluttedes derimod temmelig
Arbejderne. 1905 afsluttedes derimod temmelig
brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans
brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans
Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid
Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid
nærede Misstemning imod.
nærede Misstemning imod.


Uden at agte Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles
Uden at agte Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles
Linje 126: Linje 126:
{{FD|1842|1907|Boström, Erik Gustaf}}
{{FD|1842|1907|Boström, Erik Gustaf}}


[[Kategori:Sveriges statsministre]]

[[de:Erik Gustaf Boström]]
[[en:Erik Gustaf Boström]]
[[es:Erik Gustaf Boström]]
[[it:Erik Gustaf Boström]]
[[la:Ericus Gustavus Boström]]
[[no:Erik Gustaf Boström]]
[[pt:Erik Gustaf Boström]]
[[sq:Erik Gustaf Boström]]
[[sv:Erik Gustaf Boström]]
[[sv:Erik Gustaf Boström]]



[[Kategori:Sveriges statsministre ]]

Versionen fra 29. aug. 2010, 13:47

Erik Gustaf Boström.

Erik Gustaf Bernhard Boström (11. februar 1842 i Stockholm - 26. februar 1907) var en svensk statsmand, brodersøn til C.J. Boström.

Han blev 1861 student i Upsala, men måtte allerede 1863 forlade universitetet for at overtage styrelsen af fideikommisset Östanå, en af Sveriges større landejendomme. Han viste sig snart som en dygtig Landmand og valgtes 1870 til Bestyrelsen for Stockholms läns Landhusholdningsselskab (Næstformand 1889, Formand 1897) og desuden til Länets Landsting (Næstformand 1883-88, Formand 1889-91); ogsaa andre offentlige Tillidshverv gaves ham.

1875 valgtes han til 2. Kammer (genvalgt indtil 1893) og vandt snart stor Indflydelse ved sin Veltalenhed, Skarphed i Debatten og Snarraadighed. Han hørte opr. til Kammerets Mellemparti (»Intelligensen«), men kom snart i godt Forhold til Landtmannapartiet. Han fik tidlig Sæde i vigtige Udvalg, var 1880-90 Medlem af Bevillningsutskottet (Formand siden 1887), 1888-91 Fullmäktig Riksgäldskontoret (Formand i de to sidste Aar) og 1879-82 Medlem af Toldkommissionen. 1888 blev han Formand i den Komité, der skulde udarbejde en ny Toldtarif overensstemmende med Bigsdagens s. A. tagne Beslutninger.

Boström, som tidlig var Talsmand for Toldbeskyttelse, særlig for Landbrugets Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny Landtmannaparti og blev snart et af dets ledende Medlemmer. 1889 fik han endvidere det Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold, d. v. s. for at udarbejde en ny Mellemrigslov. Endelig blev han Juli 1891 Stats- (d. v. s. Første) minister og fik paa den overordentlige Rigsdag i Efteraaret 1892 gennemført en ny Hærordning med væsentlig Udvidelse af Værnepligten, samtidig med en fuldstændig Afskrivning af Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet Spørgsmaal blev bragt ud af Verden.

Jan. 1893 gjordes ved en Udtalelse i Statsraadsprotokollen det første Skridt fra sv. Side til at fremkalde en ny Ordning af de forenede Rigers Udenrigsstyrelse, med fælles Udenrigsminister, sv. ell. norsk Mand. Som midlertidig Finansminister (Novbr 1894-Marts 1895) gennemførte han forhøjet Told paa Korn og Mel, opr. endog ved foreløbig Lov kort før Rigsdagens Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han endvidere til en endelig Fastsættelse af de to Kamres Medlemstal (d. v. s. Begrænsning af Byernes politiske Indflydelse) (1894) og til en Indskrænkning af den enkelte Vælgers Stemmetal ved kommunale Valg (1900). Endvidere tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse igennem.

For at imødekomme den protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven med Norge falde bort; men da han ikke kunde hindre den norske Flaglov 1899, overtog han selv for et Par Maaneder (Oktbr-Decbr) Udenrigsministeriet for at give de fremmede Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den daværende Udenrigsminister ikke var villig til. I Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen, hædret paa mange Maader, bl. a. ved Udnævnelse til Formand i Nobel-Stifteisens Styrelse og til Æresdoktor ved Upsala Univ.

Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var valgt 1893 af Sthlm's Län. I denne Stilling støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved »Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets Forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni 1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre, og overraskede nu Almenheden ved at tage forholdsvis fremskridtslystne Mænd til Kongens Raad, men endnu mere, da han i sit politiske Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med 25 Aars Alder og Indførelse af Forholdstals-Valgmaaden.

Han kunde dog ikke opnaa 2. Kammers Tilslutning til den sidstnævnte Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som Valgretsvilkaar. Derimod fik han 1904 gennemført en indgribende Omdannelse af det højere Skolevæsen og en vigtig Lov om »egne Hjem« til Arbejderne. 1905 afsluttedes derimod temmelig brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid nærede Misstemning imod.

Uden at agte Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles Fagmandskommission om Konsulatsvæsenets Ordning og den Udsigt, som det saakaldte »kgl. Kommuniké« - d. v. s. en foreløbig Overenskomst mellem begge Regeringer - (Marts 1903) havde givet til særskilt Konsulatsvæsen for hvert Rige, fik han i Novbr 1904 Udenrigsminister Lagerheim fjernet og fremsatte selv et Modforslag til den norske Regerings Indstilling, som af alle Partier i Norge erkendtes for uantageligt. Mulighed for et Forlig om denne Sag var dermed udelukket.

Da Kronprinsregenten Apr. 1905 foreslog, at der skulde aabnes ny Underhandlinger paa et bredere Grundlag, trak B. sig tilbage for at give sine Eftermænd fri Hænder; men han havde ved sin tidligere Optræden hidset Steminingen i Norge saa stærkt, at der ikke længere kunde ventes nogen mindelig Løsning af Striden mellem de to Folk, og at man i Norge var bestemt paa at gennemføre et særligt Konsulatsvæsen selv med Fare for en Sprængning af Unionen. At B. ved sin stejle Holdning over for Norges Krav har haft væsentlig Skyld i at fremkalde denne Udgang, kan næppe omtvistes. Ved sin Afgang fra Ministeriet blev B. Universitetskansler.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.