Robert Greene: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 46: Linje 46:
George-a-Gree-ne, the Pinner of Wakefield samt A Looking
George-a-Gree-ne, the Pinner of Wakefield samt A Looking
Glass for London and England, i hvilket han
Glass for London and England, i hvilket han
arbejdede sammen med [[Thomas Lodge]]. G.'s
arbejdede sammen med [[Thomas Lodge]].

Dramaer er ofte udgivne, bl. a. af [[A. Dyce]] (London
Greene's Dramaer er ofte udgivne, bl. a. af [[A. Dyce]] (London
1831) og senere sammen med [[Peele]]s Værker;
1831) og senere sammen med [[Peele]]s Værker;
heri findes en udførlig [[livsskildring]]. Friar
heri findes en udførlig [[livsskildring]]. ''Friar Bacon and Friar Bungay'' er udgivet af Ward
(London 1892), og endelig er Greenes samlede
Bacon and Friar Bungay er udgivet af Ward
Værker udgivne af [[Alexander Balloch Grosart|Grosart]] i 15 bind (London 1881—86).
(London 1892), og endelig er G.'s samlede
Værker udgivne af [[Grosart]] i 15 bind (London 1881—86).


{{salmonsens}}
{{salmonsens}}

Versionen fra 7. sep. 2010, 12:42

Robert Greene (11. juli 1558 - 3. september 1592 i London) var en engelsk digter.

Om hans Liv vides kun lidet sikkert; men af hans Prosafortællinger, der for en Del er selvbiografiske, kan man slutte sig til det væsentligste. Han studerede først i Cambridge, senere i Oxford og var i Mellemtiden paa en Rejse paa Fastlandet, der bl. a. ogsaa førte ham til Danmark. Han synes en kort Tid at have været Præst, i hvilket Tidsrum han giftede sig, men forlod sin Hustru og rejste til London, hvor han som Skuespiller og Digter førte et vildt Bohémeliv, snart i Overflod, snart i Fattigdom, pint af Samvittighedsnag og fuld af Længsel efter det tidligere, rolige Landliv. Endelig dør han i den største Elendighed af en Sygdom, han havde paadraget sig ved Umaadelighed.

Greene er i senere Tid mest kendt som dramatisk Digter; i Samtiden grundede hans Anseelse sig særlig paa hans Prosafortællinger. Han har skrevet en hel Rk. saadanne, i Tidens opstyltede eufuistiske Stil; af disse kan nævnes: Menaphon, Pandosto, der er Kilden til Shakespeare's »Winters Tale«, samt Neuer too Late, A Groatsworth of Wit, bought with a Million of Repentances og The Repentan-ce of Robert Greene, der alle til Dels er selvbiografiske. I alle disse Fortællinger er der indstrøet Smaadigte, der viser G. som Lyriker af høj Rang.

Greenes Dramaer er livlige, undertiden usammenhængende, de fleste skrevne i Blankvers, som Marlowe netop den Gang havde bragt til Anvendelse i Dramaet. Deres Særpræg mellem Tidens mange dramatiske Værker faar de ved deres friske Skildring af engelsk Landliv paa den Tid og deres fine, yndefulde Kvindeskikkelser. Rækken af dem er følgende: Orlando Furioso, en Bearbejdelse af Ariosto; Alphonsus, King of Arragon; The Honourable History of Friar Bacon and Friar Bungay, G.'s bedste Drama og et af de bedste i Tiden før Shakespeare; James the Fourth; George-a-Gree-ne, the Pinner of Wakefield samt A Looking Glass for London and England, i hvilket han arbejdede sammen med Thomas Lodge.

Greene's Dramaer er ofte udgivne, bl. a. af A. Dyce (London 1831) og senere sammen med Peeles Værker; heri findes en udførlig livsskildring. Friar Bacon and Friar Bungay er udgivet af Ward (London 1892), og endelig er Greenes samlede Værker udgivne af Grosart i 15 bind (London 1881—86).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.