Bjergfyr

Bjerg-Fyr
Bjerg-Fyr kan kendes på de asymmetriske kogler og de slanke knopper.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Klasse	Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden	Pinales (Gran-ordenen)
Familie	Pinaceae (Gran-familien)
Slægt	Pinus (Fyrreslægten)
Art	Pinus mugo
Hjælp til læsning af taksobokse

Bjerg-Fyr (Pinus mugo) er en grov busk eller et lille træ (som man så kalder for Fransk Bjerg-Fyr). I naturen er træformen den mest almindelige; over trægrænsen er træerne dog krybende, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindeligt dyrkede form. Planten er stedsegrøn, og vækstformen er åben og uregelmæssig på den almindelig dyrkede form. Hovedgrenene er krogede og opstigende. Barken er først rødbrun og skællet, så mørkebrun til gråbrun og opsprækkende i små firkanter. Til sidst bliver barken næsten sort og får uregelmæssige skæl. Knopperne er cylindriske til ægformede og brune, ofte med tykt harpikslag. Nålene sidder parvist sammen på små kortskud, der er kransstillede på langskuddet. Nålene er ret korte og stive, og farven er mørkegrøn. Den røde stand af hunblomster bliver til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, som ligger helt oppe i jordoverfladen. Samme sted findes netværket af finrødder, der meget gerne skal have kontakt med én eller flere svampearter, så der kan dannes mykorrhiza. Bjergfyr er et lystræ. Den angribes af Rodfordærver (Heterobasidion annosum), der dræber den.

Størrelse

5 × 4 m (30 × 25 cm/år).

Hjemsted

Bjerg-Fyr findes som pionerplante efter stenskred, laviner eller brand i Mellemeuropas bjerge og Alperne på alle jordtyper. Den danner også tætte krat oven for skovgrænsen. I Dolomitterne forekommer denne art på fugtig og gruset kalkbund i højder over 1.700-1.800 m, men også langs vandløb længere nede. Her optræder den i plantesamfundet Mugo-Rhododendretum hirsuti sammen med bl.a. Almindelig Blåbær, Almindelig Rypelyng, Alpe-Røn, Blåfrugtet Gedeblad, Buksbom-Mælkeurt, Dværgalperose, Fjeld-Ene, Grøn-El, Håret Alperose, Pude-Star, Rundbladet Bærmispel, Rustbladet Alperose, Spyd-Pil, Stribet Dafne, Tyttebær og Vår-Lyng.

Anvendelse

Bjerg-Fyr er meget almindeligt dyrket i haverne, hvor den dog har en begræset levetid. Bedre trives den på den jyske vestkyst, hvor den dækker store områder sammen med den lidt større Klit-Fyr (Pinus contorta).

Underarter og sorter

Underarter

• Krybende Bjerg-Fyr (Pinus mugo ssp. mugo)
• Enstammet Bjerg-Fyr (Pinus mugo ssp. uncinata)

Sorter

• Bjerg-Fyr 'Benjamin' (Pinus mugo 'Benjamin')
• Bjerg-Fyr 'Bubikopf' (Pinus mugo 'Bubikopf')
• Bjerg-Fyr 'Humpy' (Pinus mugo 'Humpy')
• Bjerg-Fyr 'Klosterkøtter' (Pinus mugo 'Klosterkøtter')
• Bjerg-Fyr 'Minimops' (Pinus mugo 'Minimops')
• Bjerg-Fyr 'Mops' (Pinus mugo 'Mops')

Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies