Rjukan: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
et par ord
Linje 7: Linje 7:


== Historie ==
== Historie ==
Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring [[Norsk Hydro]]s etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af [[1900-tallet]]. Etableringen skete hovedsageligt på grund let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven [[Måna]] og dens hovedkilde [[Møsvatnet]].
Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring [[Norsk Hydro]]s etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af [[1900-tallet]]. Etableringen skete hovedsageligt på grund af let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven [[Måna]] og dens hovedkilde [[Møsvatnet]].


I [[1934]] byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle [[tungt vand|tungtvandsanlæg]] i [[Vemork]] ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder [[Odd Hassel]] som fortalte Norsk Hydro, at de faktisk producerede tungt vand. Anlægget blev drevet af tyskerne under [[2. verdenskrig]], og senere saboteret flere gange af de allierede. De allieredes sabotageaktioner gav senere anledning til filmen "Telemarkens Helte" med bl.a. [[Kirk Douglas]] i en af de store roller.
I [[1934]] byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle [[tungt vand|tungtvandsanlæg]] i [[Vemork]] ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder [[Odd Hassel]] som fortalte Norsk Hydro, at de faktisk producerede tungt vand. Anlægget blev drevet af tyskerne under [[2. verdenskrig]], og senere saboteret flere gange af de allierede. De allieredes sabotageaktioner gav senere anledning til filmen "Telemarkens Helte" med bl.a. [[Kirk Douglas]] i en af de store roller.


I dag er anlægget på Vemork omdannet til [[Norsk Industriarbeidermuseum]] hvor man fortæller Rjukan og industriarbejderens historie, og krigs- og sabotagehistorien som er knyttet til stedet.
I dag er anlægget på Vemork omdannet til [[Norsk Industriarbeidermuseum]] hvor man fortæller Rjukan og industriarbejderens historie, og krigs- og sabotagehistorien som er knyttet til stedet.
Linje 16: Linje 16:


== I dag ==
== I dag ==
Rjukan satser i dag i stor grad på [[turisme]]. Blandt attraktionene er skifaciliteter, fjeldvandring, historie, og isklatring. Rjukan bliver anset for en af de bedre destinationer i Europa for isklatring, med mange fosser og stabil is i en lang sæson.
Rjukan satser i dag i stor grad på [[turisme]]. Blandt attraktionene er skifaciliteter, fjeldvandring, historie, og isklatring. Rjukan bliver anset for en af de bedre destinationer i Europa for isklatring, med mange fosser og stabil is i en lang sæson.


De naturgivne forhold har gjort Rjukan til et attraktivt område for fritidsboliger. De mest kendte områder er [[Gaustablikk]] og [[Møsvatn]]
De naturgivne forhold har gjort Rjukan til et attraktivt område for fritidsboliger. De mest kendte områder er [[Gaustablikk]] og [[Møsvatn]]



{{Commonscat|Rjukan}}
{{Commonscat|Rjukan}}

Versionen fra 17. sep. 2010, 19:31

59°52′52″N 008°34′59″Ø / 59.88111°N 8.58306°Ø / 59.88111; 8.58306

Rjukan ligger i Vestfjorddalen, midtvejs mellem Møsvatnet og Tinnsjå.
Sydvest for Rjukan og Vestfjorddalen rejser Gaustatoppen sig 1.883 moh.
Rjukan kirke stod færdig i 1915.

Rjukan er hovedbyen og administrationscenteret i Tinn kommune i Telemarken fylke i Norge. Byen har 3.386 indbyggere (januar 2007), og ligger i Vestfjorddalen, midtvejs mellem Møsvatnet og Tinnsjø, og har sit navn efter Rjukanfossen («den rygende fos») vest for byen.

Historie

Rjukan var tidligere et væsentligt industricenter i Telemarken, bygget op omkring Norsk Hydros etablering af «Rjukan salpeterfabrikker» i begyndelsen af 1900-tallet. Etableringen skete hovedsageligt på grund af let adgang til elektricitet produceret ved regulering af elven Måna og dens hovedkilde Møsvatnet.

I 1934 byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle tungtvandsanlæg i Vemork ved Rjukan. Det var den senere nobelprisvinder Odd Hassel som fortalte Norsk Hydro, at de faktisk producerede tungt vand. Anlægget blev drevet af tyskerne under 2. verdenskrig, og senere saboteret flere gange af de allierede. De allieredes sabotageaktioner gav senere anledning til filmen "Telemarkens Helte" med bl.a. Kirk Douglas i en af de store roller.

I dag er anlægget på Vemork omdannet til Norsk Industriarbeidermuseum hvor man fortæller Rjukan og industriarbejderens historie, og krigs- og sabotagehistorien som er knyttet til stedet.

Efter 1960 blev det meste af salpeterproduktionen på Rjukan overført til Hydros fabriksanlæg på Herøya i Porsgrunn. Noget industri findes stadig i Rjukan, bl.a. eksportvirksomheden Scana Skarpenord.

I dag

Rjukan satser i dag i stor grad på turisme. Blandt attraktionene er skifaciliteter, fjeldvandring, historie, og isklatring. Rjukan bliver anset for en af de bedre destinationer i Europa for isklatring, med mange fosser og stabil is i en lang sæson.

De naturgivne forhold har gjort Rjukan til et attraktivt område for fritidsboliger. De mest kendte områder er Gaustablikk og Møsvatn


Eksterne henvisninger