Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, grevinde af Oldenborg og Delmenhorst

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (28. november 1700 i Schönberg ved Lauf - 27. maj 1770 på Christiansborg Slot) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev, via ægteskab med Christian 6., dronning af Danmark. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.

Sophie Magdalene ligefrem lyser af enevældig værdighed på dette smukke portræt, som på enhver måde fremhæver hendes fyrstelige status.

Prinsessen blev født på slottet Schonberg og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtnings hustru, dronning Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen.

Meget imod datidens skik og vane, når det kom til kongelige ægteskaber, fik den danske kronprins af sin livsglade og bigamistiske fader, Frederik 4. lov til selv at finde sin dronning. Under en rejse gennem det kejserlige Europa, ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein, fandt kronprinsen sin kommende hustru i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på dennes slot, Pretzsch. Prinsessen stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof, hun havde 13 søskende og var altså et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse, da hendes rang, trods alt, var i orden. I Christian 6.'s breve kan man læse, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen, og lige præcis dét skulle komme til at påvirke hele deres regeringstid.

De blev gift 7. august 1721, mens Christian stadig var kronprins. Brylluppet blev afholdt på Pretzsch i Sachsen.

En fransk udsending ved det danske hof sendte en beskrivelse af den daværende 20-årige kronprinsesse hjem, som lød;

"... er en stolt, imponerende kvinde, skønt hun ikke er høj af vækst eller af junoniske former. Hun er ikke egentlig smuk, men af majestætisk holdning og med knejsende hoved. Hendes hudfarve er meget hvid, ansigtstrækkende fine, livlige og åndfulde, øjnene lyseblå; de skøntformede læber kruses undertiden af et hånligt smil. Hun er klædt med største pragt og funkler af diamanter og andre ædle stene".

Christian 6. får af samme franske diplomat følgende, lidet flatterende, beskrivelse;

"... er en lille, spinkel, sygeligt udseende herre. Hans ansigt er langagtigt, blegt, noget indfaldent, næsen meget stor. Øjnene er stærkt fremstående og munden trukket op i et tvungent, stereotypt smil".

Den 6. august 1746 - dagen før deres sølvbryllupsdag - døde kongen på Hirschholm Slot.

Sophie Magdalene overlevede ham som familiens allestedsnærværende farmor og enkedronning i 24 år.

Familie og religion

Vallø slot anno 2003. Slottet har ikke forandret sig meget siden Sophie Magdalenes tid.

Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af pietismen kom til udtryk, da hun i 1737 oprettede det stadig eksisterende Vallø Kloster, et hjem for aldrende, adelige jomfruer. Dronningen glemte aldrig, at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Under sin regeringstid fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (1707-1764) indsat som abbedisse på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler - et voldsomt beløb.

På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene, hvori han besvarer på et til ham tidligere sendt brev, hvori hun beder ham udvise sin søster tilbage til Ostfriesland. Grunden til dette skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på hende, og var sikker på, at hun og kongen havde en affære. Christian 6. svarer (på nudansk): "... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det ville gøre ham ondt for fyrstinden!" Sophie Caroline blev ikke udvist.

To af dronningens brødre blev danske admiraler, og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde Sofie Kristiane af Kulmbach, som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i 1723, blev indlogeret på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby, hvor hun blev resten af sit liv.

Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker.

Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere Christian 7., havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, Ditlev Reventlow. Christian og hans fætter, landgreve Carl af Hessen, tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm - til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig ihvertfald over, at kronprinsen '... blev så balsytrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen'.

Sophie Magdalene var ligeledes vært for stort set alle Christians fødselsdage.

Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. Frederik 5. er gået over i historien som en notorisk drukkenboldt, med sadistiske tendenser. Og selvom flere passende partier var på tale for prinsesse Louise, blev hun gravid med en lavadelig kammerjunker, og måtte giftes bort til en tysk hertug - som lod sig mere end godt betale for den ulejlighed!

Som en lille kuriosum på dronningens stamtræ, kan nævnes, at hun meget langt ude var i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Katrine Benthagen, den berygtede Støvlet-Katrine. Katrine var nemlig uægte datter af prins Georg af Braunschweig-Bevern, hvis søster var gift med en af dronningens brødre.

Upopulær dronning

Trods deres pietisme elskede kongeparret pragt og luksus. Solkongen, Ludvig 14. af Frankrig var stadig datidens store fyrstelige forbillede, således også i Danmark. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene lod sig inspirere til et liv i luksus af kong Frederik 4. Da hun kom til Danmark i 1721, som kronprinsesse, kunne hun dagligt se hvorledes kongen overøste sin daværende dronning, Anna Sophie Reventlow, med juveler og andre dyre gaver.

Sophie Magdalene førte i al fald livet igennem en ekstravagant livsstil - trods Danmarks vaklende økonomi.

Da Frederik 4. døde i 1730, skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Den kommende dronning havde i forvejen fået gjort en ny krone, da hun konsekvent nægtede at bære den samme som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Her kan der bemærkes, at Sophie Magdalene aldrig omtalte Anna Sophie som andet end 'die Hure..!' Det er Sophie Magdalenes krone der i dag opbevares, og kan ses på, Rosenborg Slot, og langt de fleste kronjuveler er, eller består af dele af, hendes samling, som hun sikrede evig dansk eje - ' til den til enhver tid siddende dronning af Danmark ' - gennem sit testamente.

Kongeparret var i deres samtid ikke særlig populære. De overøste folket med love og forbud, bl.a. imod forlystelser om søndagen, og i 1735 indførtes helligdagsforordningen om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Samtidig lod de sig yderst sjældent se offentligt, og var tilmed begge så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.

Dronningen var især upopulær, både blandt folket, men også af mange ved hoffet og blandt adelen. Hendes, fra Tyskland medbragte, følge, fik særdeles gunstige placeringer i Danmark. Således fik hendes militære brødre højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder.

Det hjalp heller ikke på sagen, at dronningen aldrig fik lært sig dansk, men det skal til hendes fordel nævnes, at tysk på daværende tidspunkt var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Faktisk skal man helt frem til Sophie Magdalenes oldebarn, Frederik 6., der blev konge i 1808, for at finde en majestæt der talte dansk frem for tysk. Hendes foragt for alt dansk var dog så udtalt, at da hun engang besøgte Valløs adelige jomfrukloster, hvor der i overvejende grad boede tyske kvinder, udbrød hun på vej ind i værelset til den danske frk Rosenkrands: "Es riecht hier so dänisch!" (= Her lugter det dansk!)

L'union parfaite

L'union parfait

På sin bryllupsdag i 1732 stiftede Sophie Magdalene Ordenen de l'Union Parfaite som minde om sit smukke og lykkelige ægteskab. Kongeparret levede meget imod datidens fyrstelige norm ikke i et forbindelses-tvangsægteskab, men havde rødder i ægte forelskelse og kærlighed.

Ordenen var den første danske orden som kunne tildeles, og måtte bæres af, kvinder.

Kongeparrets byggerier

Dronningens smukke rokokoslot, Hirschholm - stik fra (1872)

Dronning Sophie Magdalene stod alene, uden kongen, for opførelsen af Hirschholm Slot, i det nuværende Hørsholm. På det tilhørende gods gjorde hun bønderne til selvejere, og var dermed en af pionererne til de senere landboreformer i Danmark.

Kongeparret var også meget byggelystne sammen, de renoverede mange slotte og lod andre opføre, bl.a. det første Christiansborg (som erstatning for det mildest talt forældede Københavns Slot), Eremitagen, og Sophienberg Slot.

"Smukke bygninger gør et land ære" - Sophie Magdalene.

Lille Versailles, Christian 6.'s smukke Christiansborg

Dronningens helbred

Sophie Magdalene led livet igennem af hovedpine, tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' . Da dronningen aldrig var rigtig syg, og i forhold til sin tid blev ganske gammel (hun døde som næsten 70-årig), tillægger nutidige historikere hende hypokondriske tendenser, kongen ligeså.

Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange og tunge sørgeperiode, hofsorgen, som indtraf når en majestæt gik bort, blev ved Sophie Magdalenes bortgang særdeles tilsidesat; fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles endda, at en dag mens dronningen lå på lit de parade i slotskirken, entrerede Christian 7. med sit følge inkl. hans elskede kæmpehund, Gourman. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste!

Dronningen er gravsat i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke.

Sophie Magdalenes titler

• 1700-1721 - Hendes Højhed Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach
• 1721-1730 - Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse af Danmark-Norge
• 1730-1746 - Hendes Majestæt Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertuginde af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Grevinde udi Oldenborg og Delmenhorst
• 1746-1770 - Hendes Majestæt Enkedronning af Danmark

Litteratur

• Damstrup, Ellen B., Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733 , 1989
• Dehn-Nielsen, Henning, Christian 7. - den gale konge, 2000
• Dehn-Nielsen, Henning, Danmarks Konger og Regenter, 1996
• Langen, Ulrik, Den Afmægtige - en biografi om Christian 7., 2008
• Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme - fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997
• Nielsen, Kay m.f., Danmarks Konger og Dronninger
• Tillyard, Stella, En Kongelig Affære - Caroline Matilde og hendes søskende, 2007 (original engelsk udgave 2006)