Personlighed: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. sep. 2010, 17:42

fuck you er et begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika som gør os unikke, er der inden for psykologien en ret hæftig debat, om det nu også forholder sig sådan, eller ej. Personlighed defineres her forskelligt, alt efter teoretisk ståsted. Trækteori mener at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer, f.eks. "likeability". Freud og psykoanalysen definerer personlighed som hele resultatet af alle de indre processers rasen mod hinanden, i form af superego, ego og id m.m. Socialkonstruktionistiske teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed også skal ses i forhold til den kontekst, socialt, temporalt m.m. mennesket befinder sig i.

Ordet "personlighed" kan også bruges beskrivende, "hun er en personlighed". I dette tilfælde kan det enten betyde, at personen er berømt, eller at denne har et unikt karaktertræk.

Personlighed og hjernen

Når man forsøger at sammenholde personlighed med målinger på hjernen sker det ofte ved hjælpe af kvantitative tal for karaktertræk baseret på en trækteori. For eksempel har studier^[1]^[2] søgt efter en korrelation mellem karaktertrækkene udadvendthed og neuroticisme overfor tykkelsen af hjernebarken målt med en MR-hjerneskanner. Der findes også en mængde studier der har undersøgt sammenhængen mellem karaktertræk og specifikker gener.

Konstruktion af systemer

Systemer over personlighed - specielt inden for trækteorien - kan konstrueres ved at analysere brugen af tillægsord og navneord for personer. Et studie lod for eksempel en række personer bruge type-navneord såsom "idiot" og "helt" til at beskrive dem selv og andre, og anvendte derefter faktoranalyse på datasættet for at finde personlighedsdimensioner^[3].

Kilder og eksterne henvisninger

^ Christopher I. Wright og andre, "Neuroanatomical Correlates of Extraversion and Neuroticism", Cerebral Cortex, 16(12):1809-1819, 2006.
^ Kazufumi Omura, R. Todd Constable og Turhan Canli, "Amygdala gray matter concentration is associated with extraversion and neuroticism", NeuroReport, 16(17):1905-1908, 28. november 2005.
^ Gerard Saucier, "Factor Structure of English-Language Personality Type-Nouns", Journal of Personality and Social Psychology, 85(4):695-708, 2003.

Spire

Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Christopher I. Wright og andre, "Neuroanatomical Correlates of Extraversion and Neuroticism", Cerebral Cortex, 16(12):1809-1819, 2006.

[2] Kazufumi Omura, R. Todd Constable og Turhan Canli, "Amygdala gray matter concentration is associated with extraversion and neuroticism", NeuroReport, 16(17):1905-1908, 28. november 2005.

[3] Gerard Saucier, "Factor Structure of English-Language Personality Type-Nouns", Journal of Personality and Social Psychology, 85(4):695-708, 2003.

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Personlighed''' er et [[begreb]], der dækker alle former for [[adfærd]] hos et [[individ]]. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika som gør os unikke, er der inden for psykologien en ret hæftig debat, om det nu også forholder sig sådan, eller ej. Personlighed defineres her forskelligt, alt efter teoretisk ståsted. [[Trækteori]] mener at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer, f.eks. "likeability".
+'''fuck you ''' er et [[begreb]], der dækker alle former for [[adfærd]] hos et [[individ]]. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika som gør os unikke, er der inden for psykologien en ret hæftig debat, om det nu også forholder sig sådan, eller ej. Personlighed defineres her forskelligt, alt efter teoretisk ståsted. [[Trækteori]] mener at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer, f.eks. "likeability".
 [[Freud]] og [[psykoanalysen]] definerer personlighed som hele resultatet af alle de indre processers rasen mod hinanden, i form af superego, ego og id m.m.
 [[Socialkonstruktionistiske]] teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed også skal ses i forhold til den kontekst, socialt, temporalt m.m. mennesket befinder sig i.