Lur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Trælurer: Retter flertydige links ved brug af AWB
Linje 42: Linje 42:
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.
De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i [[langskib]]e, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.


En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple [[blæseinstrument]]er, som kendes overalt i verden, fra [[Tibet]] til [[Schweiz]] ([[Alpehorn]]). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af [[birk]], medens krigsinstrumenterne er omviklet af [[pil]] (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).
En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple [[blæseinstrument]]er, som kendes overalt i verden, fra [[Tibet]] til [[Schweiz]] ([[Alpehorn]]). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af [[birk]], medens krigsinstrumenterne er omviklet af [[Pile-slægten|pil]] (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).
== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 1. okt. 2010, 19:57

Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


Lur (Danmark)
Maltbæk mose(2)
Folvisdam mose (2)
Tellerup (2)
Rørlykke mose (2)
Boeslunde (2)
Lommelev (2)
Radbjerg mose (2)
22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark

Lur er betegnelsen for to forskellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type er fremstillet af træ og blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze og dateres til bronzealderen. Disse lurer er ofte blevet fundet i par i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.

Bronzelurer

Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af Saxo Grammaticus. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr. Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],
Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.

Benyttelse

De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden og afstemt efter hinanden, så de kunne spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lurspillende mænd to og to. Lurer er bygget af S-formede, koniske rør uden fingerhuller. De blæses som vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt som basuner. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.

Fremstilling

Lurerne fra Brudevælte

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.

De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år 1400.[10]

Mundstykkerne kunne tages af under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.

Trælurer

En norsk trælur

De tidligste referencer til et instrument som kaldes en lur kommer fra de islandske Sagaer, hvor de beskrives som 'krigstrompeter', brugt til at kalde tropper sammen og skræmme fjenden. Disse lurer, hvoraf flere er blevet fundet i langskibe, er lige træ-rør omkring en meter lange, som blæses fra enden. De har ingen finger-huller, og spilles næsten på samme måde som moderne messinginstrumenter.

En lur meget lig disse krigsinstrumenter er blevet brugt af landbefolkningen i de nordiske lande i hvert fald siden middelalderen, og er i princippet magen til de simple blæseinstrumenter, som kendes overalt i verden, fra Tibet til Schweiz (Alpehorn). Disse instrumenter brugtes til at kalde kvæg sammen og til at signalere med. De er magen til krigsinstrumenterne i konstruktion- og spillemåde, men er omviklet af birk, medens krigsinstrumenterne er omviklet af pil (Da de er fremstillet af to eller fire dele, skal der bruges noget til at holde dem sammen).

Noter

Se også