Hector Berlioz

Hector Berlioz

Hector Berlioz (11. december 1803 – 8. marts 1869) var en fransk komponist.

Han er en hovedskikkelse i fransk romantik og en af pionererne i programmusik. Hans mest kendte værk er Symphonie Fantastique.

Hans farverige og klangfulde værker rystede datidens musikliv, selv om han dannede grundlaget for den moderne orkesterteknik.

Han skrev også tre operaer: Benvenuto Cellini, Trojanerne og Beatrice og Benedict samt fire symfonier: Symphonie Fantastique opus 14 fra 1831, Harold i Italien, Romeo og Julie og Symphonie funèbre et triomphale. Desuden seks ouverturer: Bl.a. Romersk karneval opus 9 fra 1844, Kong Lear, Korsaren. Kor: Te Deum, Requiem opus 5 fra 1837, L'enfance du Christ og Fausts fordømmelse Rakoczy march fra 1846), Nuits d'été, "Sommernætter" opus 7 fra 1841.

Hans musik slog ikke igennem i Frankrig medens han levede, og han måtte leve af at være musikkritiker, samt som ansat ved biblioteket ved konservatoriet i Paris.

Han var også en stor dirigent og besøgte alle de vigtige musikalske centre i 1800-tallets Europa for at dirigere egne værker.

Berlioz' skribentvirksomhed udmøntede sig i en række opsamlingsbind, Voyage musicale, 2 bd. (1844), A travers chants (1862), samt de posthumt udgivne Mémoires. Hans Grand traité d'instrumentation et d'orchestration modernes (1844) var i mange år efter dens udgivelse hovedværket i studiet af orkestrering og instrumentation.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hector Berlioz

Spire Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.