Hans Henrik Rosenkrantz: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 7. okt. 2010, 20:49

Lensbaron Hans Henrik Rosenkrantz (20. juni 1806 på Clausholm- 8. oktober 1879 på Rosenholm) var en dansk kammerherre, hofjægermester Ridder af Dannebrog.

Opvækst

Hans Henrik Rosenkrantz var ældste søn af baron Holger Rosenkrantz og Sophie Benedicte von Bülow. Han var ud af en børneflok på 14, en yngre broder var Iver Holger Christian Rosenkrantz. Hans Henrik Rosenkrantz fødtes på godset Clausholm, hvor hans fader var godsbestyrer for gehejmeråd Schilden. Hans opvækst var således her og på godset Haseldorf i Holsten, der ligeledes ejedes af Schilden. Hermed erhvervede Hans Henrik Rosenkrantz en holstensk accent, som fulgte ham resten af livet. Hans forældre har muligvis ment, at hans fremtid lå i Holsten, hvorfor han blev sendt på gymnasiet i Altona. Hans liv fik dog en anden kurs, da hans farbror Verner Theodor Rosenkrantz døde uden at efterlade sig arvinger i 1823. Hermed blev Hans Henrik Rosenkrantz' fader Holger besidder af Stamhuset Rosenholm. Godset var på dette tidspunkt forgældet og hovedbygningen forfalden. Den midaldrende Holger Rosenkrantz havde næppe energien til at påbegynde det kæmpe projekt at genrejse Rosenholm. Han valgte derfor 1825 at overdrage stamhuset til sin ældste søn, dog under Holgers administration indtil sønnen fyldte 25 år. Hans Henrik Rosenkrantz afbrød da sin skolegang i Holsten og flyttede til Rosenholm. Præsten i Hornslet hjalp ham til at læse til dansk studentereksamen, som han tog i 1827. Herefter valgte han at uddanne sig til landmand, så han var godt rustet til sit liv som godsejer.

Godsejeren

I 1831, 25 år gammel, overtog Hans Henrik Rosenkrantz Stamhuset Rosenholm. Ved overtagelsen var udsigterne for driften ikke gode. Der var en stor gæld, blandt andet ubetalte skatter for 14 år. Desuden var det danske landbrug præget af krise. Hans Henrik Rosenkrantz måtte i starten optage lån for at modernisere driften, men i løbet af 1830'erne blev tiderne bedre, og der tjentes igen gode penge på Rosenholm. Fra midten af 1800-tallet blev det desuden muligt at bortsælge fæstegårdene under stamhuset til bønderne, hvilket gav store engangsindtægter. Disse blev anvendte på en tiltrængt restaurering og modernisering af slottet samt opførelse af en ny avlsgård i 1860'erne. Fæstebønderne viste deres taknemmelighed for overtagelsen af deres gårde til selveje ved at rejse en mindesøjle for lensbaronen i slotsparken ved Rosenholm. Selvom baronen på sine ældre dage således var en holden mand, levede han livet igennem en meget beskedent. Til daglig havde man kun en tjener, som tilmed fungerede som kusk. Og i herskabsstalden var der kun to køreheste

Hans Henrik Rosenkrantz beklædte aldrig nogen offentlige embeder. 1842 udnævntes han til hofjægermester. 1855 til kammerherre. 1861 blev han ridder af Dannebrog og endelig 1873 kommandør af Dannebrog.

Familieliv

Hans Henrik Rosenkrantz var gift to gange. Første gang 14. november 1829 på Constantinsborg med rigsgrevinde Anna Dorothea Fædder (1805-55). I dette ægteskab fødtes fire børn. 11. oktober 1857 indgik Hans Henrik Rosenkrantz påny ægteskab, denne gang med Caroline Henriette von Düring (1819-1906). I dette ægteskab fødtes en søn. Rosenholm var Hans Henrik Rosenkrantz' tid samlingssted for den store Rosenkrantz-slægt. Talrige familiemedlemmer, herunder baronens to yngre ugifte brødre, havde deres hjem rundt på det store slot.

Hans Henrik Rosenkrantz døde 1879. Han blev begravet på slægtens familiegravsted på Hornslet Kirkegård. Det store følge talte foruden familien det meste af omegnens befolkning, der mindedes ham som "den gode kammerherre".

Kilder

"Rosenholm". Red. Frits Nikolajsen. Randers Amts Historiske Samfund 1991.
Danmarks Adels Aarbog 1985-87.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Hans Henrik Rosenkrantz.jpg|thumb|250px|Hans Henrik Rosenkrantz]]
-[[Lensbaron]] '''Hans Henrik Rosenkrantz''' (20. juni [[1806]] - 8. oktober [[1879]]) var en dansk [[kammerherre]], [[hofjægermester]] [[Ridder af Dannebrog]].
+[[Lensbaron]] '''Hans Henrik Rosenkrantz''' (20. juni [[1806]] på [[Clausholm]]- 8. oktober [[1879]] på [[Rosenholm Slot|Rosenholm]]) var en dansk [[kammerherre]], [[hofjægermester]] [[Ridder af Dannebrog]].
+== Opvækst ==
-Da Hans Henrik Rosenkrantz overtog [[stamhus]]et [[Rosenholm Slot]] i 1831, var det forfaldent og forgældet efter [[statsbankerotten 1813]], og der var ikke betalt skat i 14 år. Alligevel formåede han at få stedet på fode igen, ved at bortsælge fæstegodset, hvilket gav store engangsindtægter, som blev anvendt på restaurering af slottet samt opførelse af en ny avlsgård i 1860'erne. Disse arbejder blev gennemført under ledelse af arkitekt [[Carl Lange (arkitekt)|Carl Lange]]. Ved Hans Henrik Rosenkrantz' død arvedes stamhuset af den kun 9-årige sønnesøn, lensbaron [[Hans Carl Oluf Rosenkrantz|Hans Rosenkrantz]]
+Hans Henrik Rosenkrantz var ældste søn af baron [[Holger Rosenkrantz (1772-1839)|Holger Rosenkrantz]] og [[Sophie Benedicte von Bülow]]. Han var ud af en børneflok på 14, en yngre broder var [[Iver Holger Christian Rosenkrantz]]. Hans Henrik Rosenkrantz fødtes på godset [[Clausholm]], hvor hans fader var godsbestyrer for gehejmeråd Schilden. Hans opvækst var således her og på godset [[Haseldorf]] i [[Holsten]], der ligeledes ejedes af Schilden. Hermed erhvervede Hans Henrik Rosenkrantz en holstensk accent, som fulgte ham resten af livet. Hans forældre har muligvis ment, at hans fremtid lå i [[Holsten]], hvorfor han blev sendt på gymnasiet i [[Altona]]. Hans liv fik dog en anden kurs, da hans farbror [[Verner Theodor Rosenkrantz]] døde uden at efterlade sig arvinger i [[1823]]. Hermed blev Hans Henrik Rosenkrantz' fader Holger besidder af [[Rosenholm Slot|Stamhuset Rosenholm]]. Godset var på dette tidspunkt forgældet og hovedbygningen forfalden. Den midaldrende [[Holger Rosenkrantz (1772-1839)|Holger Rosenkrantz]] havde næppe energien til at påbegynde det kæmpe projekt at genrejse Rosenholm. Han valgte derfor [[1825]] at overdrage stamhuset til sin ældste søn, dog under Holgers administration indtil sønnen fyldte 25 år. Hans Henrik Rosenkrantz afbrød da sin skolegang i [[Holsten]] og flyttede til Rosenholm. Præsten i [[Hornslet]] hjalp ham til at læse til dansk studentereksamen, som han tog i [[1827]]. Herefter valgte han at uddanne sig til landmand, så han var godt rustet til sit liv som godsejer.
+== Godsejeren ==
+I [[1831]], 25 år gammel, overtog Hans Henrik Rosenkrantz [[Rosenholm Slot|Stamhuset Rosenholm]]. Ved overtagelsen var udsigterne for driften ikke gode. Der var en stor gæld, blandt andet ubetalte skatter for 14 år. Desuden var det danske landbrug præget af krise. Hans Henrik Rosenkrantz måtte i starten optage lån for at modernisere driften, men i løbet af 1830'erne blev tiderne bedre, og der tjentes igen gode penge på Rosenholm. Fra midten af 1800-tallet blev det desuden muligt at bortsælge [[fæstegård]]ene under stamhuset til bønderne, hvilket gav store engangsindtægter. Disse blev anvendte på en tiltrængt restaurering og modernisering af slottet samt opførelse af en ny avlsgård i 1860'erne. Fæstebønderne viste deres taknemmelighed for overtagelsen af deres gårde til selveje ved at rejse en mindesøjle for lensbaronen i slotsparken ved Rosenholm. Selvom baronen på sine ældre dage således var en holden mand, levede han livet igennem en meget beskedent. Til daglig havde man kun en tjener, som tilmed fungerede som kusk. Og i herskabsstalden var der kun to køreheste
+Hans Henrik Rosenkrantz beklædte aldrig nogen offentlige embeder. [[1842]] udnævntes han til [[hofjægermester]]. [[1855]] til [[kammerherre]]. [[1861]] blev han [[ridder af Dannebrog]] og endelig [[1873]] kommandør af Dannebrog.
+== Familieliv ==
+Hans Henrik Rosenkrantz var gift to gange. Første gang [[14. november]] [[1829]] på [[Constantinsborg]] med rigsgrevinde [[Anna Dorothea Fædder]] ([[1805]]-[[1855|55]]). I dette ægteskab fødtes fire børn. [[11. oktober]] [[1857]] indgik Hans Henrik Rosenkrantz påny ægteskab, denne gang med [[Caroline Henriette von Düring]] ([[1819]]-[[1906]]). I dette ægteskab fødtes en søn. Rosenholm var Hans Henrik Rosenkrantz' tid samlingssted for den store [[Rosenkrantz]]-slægt. Talrige familiemedlemmer, herunder baronens to yngre ugifte brødre, havde deres hjem rundt på det store slot.
+Hans Henrik Rosenkrantz døde [[1879]]. Han blev begravet på slægtens familiegravsted på [[Hornslet Kirke|Hornslet Kirkegård]]. Det store følge talte foruden familien det meste af omegnens befolkning, der mindedes ham som "den gode kammerherre".
+== Kilder ==
+* "Rosenholm". Red. Frits Nikolajsen. Randers Amts Historiske Samfund 1991.
+* ''[[Danmarks Adels Aarbog]]'' 1985-87.
 {{FD|1806|1879|Rosenkrantz, Hans Henrik}}