Moderkage: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Luckas-bot, fjerner ændringer fra 77.212.9.205 (diskussion | bidrag)
Linje 70: Linje 70:
[[uk:Плацента]]
[[uk:Плацента]]
[[zh:胎盤]]
[[zh:胎盤]]

[[Moderkagen er en ondartet sympiot der levet af fosterets vitale organer, når fosteret ligger inde i maven går der som regl 9 måneder før denne væmmelige kødklump bliver aktiv. Når dette sker begynder den sin livscyklus med at fortærer fosteret. Først syger den al næringen ud af fosterets yderste lemmer "Hænder, fødder, øre og kønsorganer". Men da fosteret jo bliver skudt ud efter de 9 måneder ses dette fænomen hos 1 ud af 100.000.000 kvinder. Symptomer på dette er udgroende negle på albuer, knæ og knoer, det er kun de svage symptomer. De svære symptomer ses som at ens hovedet begynder at hæve op, når dette sker svinder øjenene ind og til sidst kan man ikke se mere. Når dette 4 armede monster endeligt vælger at begynde sin vandring ud fra kvindens livmoder er det ikke et smertehelved, kvinden falder om af besvimelse da den udskiller et bedøvende stof meget lig med kloroform. Kødklumpen er nu fuldt udviklet og lever i gennemsnit mellem 100-450 år og ligner til forvæksling en Chihuahua (Placenta Canis) som er det latinske navn for Moderkagehund. Denne dyreligende parasit er ekstremt agarsiv og har kæber der trykker 30 tons pr. cm².
Al denne information stammer helt tibage fra 2000 fk. og er ikke set nu nogle nulevende kvinder endnu. Der siges at kvinder i alderen af 22-34 år vil opleve dette i året 2012 ifølge Mayaerne og deres tids kalender som angiveligt skulle slutte i 2012, dette kan ikke være et tilfælde]]

Versionen fra 16. okt. 2010, 18:19

Placering af moderkagen i kvindens livmoder.
Skematisk tegning af placenta

Moderkagen (latin: placenta "kage") er udviklet fra det befrugtede ægs cytotrofoblast og tilhørende syncytiotrofoblast. Cytotrofoblast og syncytiotrofoblast vokser ned i livmodervæggen og danner store blærer, der fyldes med blod, efterhånden som ægget udvikles til det primitive embryo. Blodet i placentas kamre står i forbindelse med blodet i embryoet. Fra livmodervæggen vokser moderens blodkar ind i placenta, og lægger sig tæt op af embryoets kar uden at der kommer direkte kontakt imellem dem – mor og barn deler ikke blod – den tætte kontakt mellem karrene fører til, at der kan udveksles stoffer mellem de to blodsystemer, ilt og næring vandrer fra moderens blod til fostrets, og affaldsstoffer diffunderer den modsatte vej. Moderkagen er på denne måde en form for ingenmandsland mellem moderen og barnet, hvor stofudveksling kan ske, uden at der sker allergiske reaktioner som følge af forskellige vævstyper. Moderkagen producerer desuden hormoner, og kan således grupperes sammen med kroppens andre endokrine kirtler. Der produceres fire hormoner:

Blodet føres fra moderkagen til barnet via navlestrengen. Navlestrengen indeholder som regel to pulsårer, som fører blod til barnet og et kar, som returnerer blodet til moderkagen. Ca. en procent af nyfødte børn har udelukkende to blodkar i navlestrengen, og denne anomali kan være associeret til alvorlige misdannelser, kromosomfejl og prænatal væksthæmning.


Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: