Herregård: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m præcisering
Linje 5: Linje 5:
Betegnelsen ''herregård'' stammer fra, at ejerne var [[herremænd]], det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter [[middelalder]]en kom betegnelsen [[adel]] i brug om denne gruppe i samfundet.
Betegnelsen ''herregård'' stammer fra, at ejerne var [[herremænd]], det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter [[middelalder]]en kom betegnelsen [[adel]] i brug om denne gruppe i samfundet.


En del danske større bondegårde og [[landsted]]er, f.eks. [[Løndal]], [[Rye Nørskov]] og [[Clasonsborg]], kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige [[privilegium|privilegier]] eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.
En del danske større bondegårde, [[proprietærgård]]e og [[landsted]]er, f.eks. [[Løndal]], [[Rye Nørskov]] og [[Clasonsborg]], kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige [[privilegium|privilegier]] eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 25. okt. 2010, 00:29

Haus Dellwig, Dortmund
Chateau de la Roche Jagu, Côte d'Armor, Frankrig

En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.

En del danske større bondegårde, proprietærgårde og landsteder, f.eks. Løndal, Rye Nørskov og Clasonsborg, kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: