Matematisk formel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: lt:Formulė
m robot Tilføjer: et:Valem; kosmetiske ændringer
Linje 6: Linje 6:
Bag langt de fleste formler foreligger et [[bevis (matematik)|bevis]], men visse formler fremkommer enten som [[naturlov]]e, og kan dermed ikke bevises. Disse kaldes undertiden for [[empirisk|empiriske love]], eller [[aksiom]]er inden for matematikken.
Bag langt de fleste formler foreligger et [[bevis (matematik)|bevis]], men visse formler fremkommer enten som [[naturlov]]e, og kan dermed ikke bevises. Disse kaldes undertiden for [[empirisk|empiriske love]], eller [[aksiom]]er inden for matematikken.


== Eksempel ==
== Eksempel ==
Et eksempel på en formel inden for matematik er ''afstandsformlen'', der giver afstanden mellem to punkter i planen som output/resultat. Inputtet består af [[koordinat]]erne til to punkter.
Et eksempel på en formel inden for matematik er ''afstandsformlen'', der giver afstanden mellem to punkter i planen som output/resultat. Inputtet består af [[koordinat]]erne til to punkter.


Linje 14: Linje 14:


== Se også ==
== Se også ==
*[[Formelsamling]]
* [[Formelsamling]]
*[[Fermats sidste sætning]]
* [[Fermats sidste sætning]]
*[[Matematiske beviser]]
* [[Matematiske beviser]]



[[Kategori:Matematik]]
[[Kategori:Matematik]]
Linje 27: Linje 26:
[[eo:Formulo]]
[[eo:Formulo]]
[[es:Fórmula (expresión)]]
[[es:Fórmula (expresión)]]
[[et:Valem]]
[[fi:Kaava]]
[[fi:Kaava]]
[[fr:Formule (mathématiques)]]
[[fr:Formule (mathématiques)]]

Versionen fra 1. nov. 2010, 19:16

For alternative betydninger, se Formel.

En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.

En formel tager nogle inputs, altså nogle værdier man kommer ind i formlen, og formlen vil så give et (eller flere) output, som er det ønskede resultat.

Bag langt de fleste formler foreligger et bevis, men visse formler fremkommer enten som naturlove, og kan dermed ikke bevises. Disse kaldes undertiden for empiriske love, eller aksiomer inden for matematikken.

Eksempel

Et eksempel på en formel inden for matematik er afstandsformlen, der giver afstanden mellem to punkter i planen som output/resultat. Inputtet består af koordinaterne til to punkter.

Beviset er at finde på siden der handler om afstandsformlen

Se også