Maginot-linjen: Forskelle mellem versioner
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ta:மசினோ கோடு; kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men blev med en enkelt undtagelse i alle tilfælde slået tilbage. Det lykkedes kun tyskerne at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget [[fort]], som lå isoleret i linjens vestlige ende. |
Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men blev med en enkelt undtagelse i alle tilfælde slået tilbage. Det lykkedes kun tyskerne at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget [[fort]], som lå isoleret i linjens vestlige ende. |
||
Selve |
Selve Maginot-linjen overgav sig ca. en uge efter, at den øvrige del af den franske hær havde overgivet sig. |
||
Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som eksempler kan omtales det lille fort [[Immerhof]] og det store fort [[Schonenbourg]]. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til depoter og tilsvarende. |
Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som eksempler kan omtales det lille fort [[Immerhof]] og det store fort [[Schonenbourg]]. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til depoter og tilsvarende. |
||
Maginot-linien opstod af resterne fra [[1.verdenskrig]] ved [[Verdun]]. Fra højderne ved Maginot-linien kunne [[Frankrig]] sikre sig mod tyskerne. |
|||
Det vidste [[Nazityskland]], så for at slå til mod hoveddøren, gik de gennem [[Belgien]] og bankede på bagdøren. |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 12. nov. 2010, 15:22
Maginot-linjen er en fransk befæstningslinje bygget i Alsace-området i 1930'erne ved grænsen til Tyskland på strækningen mellem Luxemburg og Rhinen. Opkaldt efter den franske forsvarsminister som fik ført beslutningen om linjen igennem.
Maginot-linjen fik efter 2. verdenskrig ry for ikke at have virket, da Tyskland jo besejrede Frankrig. Men faktisk opfyldte linjen sit formål, idet Tyskland ikke angreb igennem det område, som linjen forsvarede, men derimod måtte foretage et dristigt angreb over Ardennerbjergene. Det franske forsvar forstod imidlertid ikke at udnytte de fordele, linjen gav.
Selve linjen var opbygget af en blanding af mindre enkeltstående bunkers samt små og store underjordiske fæstningsanlæg. De store fæstningsanlæg kunne have en besætning på op imod 1.000 mand. Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men blev med en enkelt undtagelse i alle tilfælde slået tilbage. Det lykkedes kun tyskerne at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget fort, som lå isoleret i linjens vestlige ende.
Selve Maginot-linjen overgav sig ca. en uge efter, at den øvrige del af den franske hær havde overgivet sig.
Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som eksempler kan omtales det lille fort Immerhof og det store fort Schonenbourg. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til depoter og tilsvarende.
Maginot-linien opstod af resterne fra 1.verdenskrig ved Verdun. Fra højderne ved Maginot-linien kunne Frankrig sikre sig mod tyskerne. Det vidste Nazityskland, så for at slå til mod hoveddøren, gik de gennem Belgien og bankede på bagdøren.
Se også
Ekstern henvisning
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |