Almindelig pære

Almindelig Pære - Spise-pære
Almindelig Pære (Pyrus communis).
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt	Pyrus (Pære)
Art	Pyrus communis
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig pære er et løvfældende træ med en slank krone. Stammen er ret og gennemløbende lige til toppen. Hovedgrenene er først opstigende, men senere mere vandrette. Barken er først mørkebrun og glat med nogle få korkporer. Senere bliver den grå med smalle revner, og til sidst er den opsprækkende i små firkanter. Unge, ikke frugtbærende planter og vildskud har ofte lange grentorne. Knopperne sidder spredt, og de er kugleformede, brune og næsten hårløse. Blomsterknopperne sidder på forvredne kortskud, og de er mere afrundede. Bladene er langstilkede (i forhold til Æble) og runde til elliptiske med fint savtakket rand og en ganske kort spids. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomsterne sidder samlet i bundter. De er hvide med en svag duft. Frugterne er kuglerunde til pæreformede. Frøene modner godt og spirer.

Ikke-synlige træk

Hvis spise-pære er podet på "dværgstamme" (dvs. kvæde), er Rodnettet øverligt og kun lidt forgrenet. Hvis træet er sat på "vildstamme" (dvs. Vild-Pære), består rodnettet af en dybtgående pælerod med svære siderødder og højtliggende finrødder. I begge tilfælde kan der komme vildskud. Både Vild-Pære og Kvæde skaber jordtræthed.

Størrelse

20 x 10 m (40 x 20 cm/år).

Hjemsted

De arter, der har været brugt i århundreders krydsningsarbejde for at frembringe Almindelig Pære, gror alle i Sydøsteuropa, Lilleasien og Kaukasus, hvor de findes i åbne Ege-Avnbøge skove langs trægrænsen ind mod græsstepperne.

Sorter

Der er en hel del pæresorter, men mange af dem er tiltrukket i Frankrig eller England, hvor der er et mildere klima (og især et varmere efterår). Derfor er det ikke alle, der uden videre er egnede. Her nævnes nogle, som har bevist deres brugbarhed under almindelige haveforhold. Brugstid angivet efter sorterne ved romertal.

• 'Clare Frijs' IX, fin kvalitet; men kort holdbarhed.
• 'Conference' X-XI
• 'Grev Moltke' X
• 'Pierre Corneille' IX
• 'Graapære' IX, bærer ofte først efter otte til ti år, meget stort træ.
• 'Herrepære' X
• 'Doyenné du Comice' X-XII, bærer ofte sparsomt, meget fin kvalitet.

Almindelig Pære

Sildige vinterpærer, der fordrer varme for at udvikle en god kvalitet. Disse kan imidlertid strække sæsonen for hjemmeavlet frugt indtil marts.

• 'Angouleme' XI-XII, meget stor frugt.
• 'Esperens Bergamotte' XII-II, fin spisekvalitet. Tåler let frost.
• 'Josephine de Malines' XII-II

Liebhaversorter

• 'Gul Pære fra Samsø' VII, blodrød frugt og kød.
• 'Påskepære' I-IV, udvikles ofte utilstrækkeligt.
• 'Saint Germain' I-IV, udvikles ofte utilstrækkeligt.

Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
• A. Pedersen: Danmarks Frugtsorter, bind II, Pærer.

Frugt

Frugten af Almindelig Pære kaldes pære.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Almindelig pære