Neuron: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sh:Neuron
Linje 11: Linje 11:
Neuroner kan overordnet inddeles i [[projektionsneuron]]er [[Golgi type 1]] med et enkelt langt [[akson]], der kan kommunikere med andre regioner af [[nervesystemet]], og [[interneuron]]er [[Golgi type 2]] som kun befinder sig i en hjerneregion. Der er dog ikke skarp adskillelse mellem disse to typer.
Neuroner kan overordnet inddeles i [[projektionsneuron]]er [[Golgi type 1]] med et enkelt langt [[akson]], der kan kommunikere med andre regioner af [[nervesystemet]], og [[interneuron]]er [[Golgi type 2]] som kun befinder sig i en hjerneregion. Der er dog ikke skarp adskillelse mellem disse to typer.


Udover neuronerne findes i [[hjerne]]n også nogle hjælpeceller (også kaldet støtteceller), der holder alle neuronerne på plads i hjernen. Der er 10 gange flere støtteceller end neuroner i centralnervesystemet.
Udover neuronerne findes i [[hjerne]]n også nogle hjælpeceller (også kaldet støtteceller), der holder alle neuronerne på plads i hjernen. Der er 10 gange flere støtteceller end neuroner i centralnervesystemet. Det er rigtigt


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 21. nov. 2010, 15:49

En stiliseret neuron.

En neuron (eller et neuron, også kaldet en nervecelle. Græsk: sene, nerve) er en celletype i nervesystemet. De adskiller sig fra andre celler ved deres dendritter og aksoner og ved at være specialiseret i hurtig transmittering af signaler over store afstande, dels elektrisk intraneuronalt og ved hjælp af transmitterstoffer interneuronalt der virker på andre neuroners eller effektorvævenes receptorer (se for eksempel den motoriske endeplade). Af neurotransmittere kan nævnes acetylkolin, dopamin, adrenalin og noradrenalin. Formålet med hjernens netværk af nerveceller er kommunikation og informationsbehandling. Nervecellernes lange aksoner er omgivet af såkaldte Schwannske celler, der i mange tilfælde danner en isolerende fedtskede kaldet myelinskeden omkring axonet, hvorved signaleringshastigheden øges.

Nervecellers virkemåde er kompliceret, men grundlæggende bygger den på en spændingsforskel mellem nervecellens indre og ydre, det såkaldte membranpotentiale. Er cellen i hvile, dvs. den ikke modtager/videregiver et signal, kaldes spændingsforskellen for hvilemembranpotentialet.

Neurontyper

Neuroner kan overordnet inddeles i projektionsneuroner Golgi type 1 med et enkelt langt akson, der kan kommunikere med andre regioner af nervesystemet, og interneuroner Golgi type 2 som kun befinder sig i en hjerneregion. Der er dog ikke skarp adskillelse mellem disse to typer.

Udover neuronerne findes i hjernen også nogle hjælpeceller (også kaldet støtteceller), der holder alle neuronerne på plads i hjernen. Der er 10 gange flere støtteceller end neuroner i centralnervesystemet. Det er rigtigt

Se også

Eksterne henvisninger

Skabelon:Link GA