Tegnefilm: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Se også: katsortfix
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Animated flower.GIF|thumb|right|En animeret blomst.]]
[[Billede:Animated flower.GIF|thumb|right|En animeret blomst.]]
'''Tegnefilm''' er film, hvor de enkelte delbilleder er tegnede.
'''Tegnefilm''' var i starten film, hvor de enkelte delbilleder er tegnede. I dag findes der dog en del flere måder at lave tegnefilm på. Der er fx computeranimationtegnefilm og stop-motion.


De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det 20. århundrede. De var korte og humoristiske, og denne brug af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav [[The Walt Disney Company]] den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde - ''[[Snehvide og de syv dværge]],'' og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.
De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det 20. århundrede. De var korte og humoristiske, og denne brug af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav [[The Walt Disney Company]] den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde - ''[[Snehvide og de syv dværge]],'' og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.

Versionen fra 29. nov. 2010, 11:58

En animeret blomst.

Tegnefilm var i starten film, hvor de enkelte delbilleder er tegnede. I dag findes der dog en del flere måder at lave tegnefilm på. Der er fx computeranimationtegnefilm og stop-motion.

De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det 20. århundrede. De var korte og humoristiske, og denne brug af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav The Walt Disney Company den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde - Snehvide og de syv dværge, og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.

Med computerens indtog i slutningen af 80'erne og i løbet af 90'erne er dele af animationsprocessen blevet lettere. Det er dog normalt først ved rentegningsprocessen, at computere tages i brug - brugen af tegneblok og blyant indtil da er endnu normen. Computere har ud over at lette animationsprocessen gjort det muligt at inkludere computeranimation i ellers traditionelle tegnefilm, hvilket benyttes af flertallet af nyere produktioner.

Tegnefilmen i spillefilmslængde har siden computeranimationsfilmens fremkomst midt i 90'erne støt mistet popularitet, mens computeranimationsfilmene har stået for den ene kassesucces efter den anden. Derfor har flere af de største producenter, heriblandt Disney og DreamWorks, besluttet at holde helt op med at producere tegnefilm og i stedet satse på computeranimationsfilm.

Tegnefilm og computeranimationsfilm

Tegnefilm og computeranimationsfilm hører begge til i kategorien animationsfilm, men det er vigtigt at gøre sig klart at computeranimationsfilm ikke er tegnefilm.

I computeranimationsfilm (eks. Shrek) skabes først en figur i et program såsom 3D Studio Max. For at animere denne figur flytter man den derefter i små præcist definerede bevægelser - ikke ulig stop-motion, dog med flere muligheder.

I tegnefilm (eks. Løvernes Konge) tegnes figuren, eller dele af den, på ny for hver bevægelse.

Computeranimationsfilm foregår næsten altid i et tredimensionalt rum, mens tegnefilm som oftest bruger todimensionale baggrunde og forgrunde. Det er dog ikke unormalt for tegnefilm at bruge tredimensionale rum i enkelte sekvenser.

Nyere tegnefilm (eks. Prinsen af Egypten) bruger ofte også tredimensionale figurer, men kun i mindre roller, der ikke udspiller sig tæt nok på 'kameraet', til at seeren lægger mærke til det. Hvorvidt de centrale figurer er computermodelerede eller tegnede er centralt for, om en animationsfilm anses for at være en tegnefilm eller en computeranimationsfilm.

Selskaber

Personer

Tegnefilm

Kilder

Se også