Ringridning

Fil:Ringridningsmonument.Sønderborg.jpg

Hans Pauli Olsens ringriderstatue ved Sønderborg Slot

Ringridning i Sønderborg

Ringridning er oprindelig en rideturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer.^{[kilde mangler]} Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der kæmpedes med liv og førligheden som indsats

Christian III og hans søn Frederik II indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst i 1500-tallet. Ved Christian den fjerdes kroning i 1596 blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. Christian IV var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i Danmark, England og Tyskland. Fra begyndelsen af 1800-tallet er der beretninger om, at ringridning indgik i landsbyfester. I 1845 havde hertug Christian-August af Augustenborg og hans gemalinde sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als.

Siden hen tog ringridning den form vi kender i dag. Ringridningstraditionen er bevaret i store dele af Slesvig-Holsten, Sønderjylland, Bornholm, Amager og på Walcheren i Nederlandene. I Sønderjylland starter ringridningen i juni i de mindre byer og kulminerer med de store ringriderstævner i Sønderborg og Aabenraa i juli. Her dyster ca. 400 ryttere om titlen som ringriderkonge. Folkefesten varer fire dage med ringridning, tivoli, øl og dansetelte.

Ringriderfesten i Sønderborg

Ringriderfesten i Sønderborg blev stiftet 1888. Under de to verdenskrige og på grund af mund- og klovsyge har festen været aflyst et par gange, så ringriderfest nr. 100 blev først holdt 1998. Ringridning i Sønderborg afholdes første Weekend i Juli. Under selve ringridningen spises mange Ringriderpølser. Den efterfølgende Ringriderfrokost, er en herrefrokost, for mandlige VIPer.

Regler

Ringridning foregår på en eller flere baner, også kaldet galger. En ring er ophængt i en lås mellem galgens stolper. Ringen har en diameter på mellem 11 mm og 32 mm. Hver rytter har en lanse, der kan have en længde fra 50 til 160 cm. Rytteren skal på sin hest i fuld galop med lansen forsøge at få ringen. For at blive noteret for at have taget ringen, skal man med lansen rive ringen ud af låsen, og den skal forblive på lansen to galopspring efter galgen er afsluttet.

Turneringen bliver typisk afviklet i to runder. I hver runde skal hver deltager gennem galgen 12 eller 24 gange. Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe, skal der være omridning, også kaldet kongeridning. I kongeridningen anvendes en ring med mindre diameter. For hver omgang, der rides, anvendes ringe med stadig mindre huldiameter - ned til 5 mm. Det fortsætter indtil en rytter ikke får ringen og udgår. Den rytter, der er tilbage, bliver ringriderkonge. Rytteren med næstflest ringe udnævnes til kronprins.

Cykelringridning

Cykelringridning er en variant af den traditionelle ringridning. Det arrangeres typisk for børn, som i stedet for at ride igennem galgerne, cykler på deres pyntede cykler. Nogle steder i Sønderjylland er der tradition for at cykelringridningen også er for voksne. F.eks. er der i Broager hvert år et stort optog den 1. fredag i juli, hvor op til 450 mennesker deltager i yderst kreative udklædninger.

Eksterne henvisninger

• Ringridningens historie

Wikimedia Commons har medier relateret til: Ringridning